Browsing by Author "Pedersen, Ove K."
Now showing items 1-20 of 24
Next Page-
[More information][Less information]
-
Pedersen, Ove K. (København, 2005)[More information][Less information]
URI: http://hdl.handle.net/10398/7331 Files in this item: 1
denmarks_negotiated_economy_19.pdf (122.6Kb) -
Pedersen, Ove K. (, 2009)[More information][Less information]
Abstract: The aim of discourse analysis is to reveal the ontological and epistemological premises which are embedded in language, and which allows a statement to be understood as rational or interpreted as meaningful. Discourse analysis investigates whether – in statements or texts - it is possible to establish any regularity in the objects which are discussed; the subjects designated as actors; the causal relations claimed to exist between objects (explanans) and subjects (explanadum); but also the expected outcome of subjects trying to influence objects; the goal of their action; and finally the time dimension by which these relations are framed. Discourses thus comprise the underlying conditions for a statement to be interpreted as meaningful and rational. At the same time, discourse analysis is the study of rationality and how it is expressed in a particular historical context. Discourse analysis is part of the Constructivist (or Social Constructivist) approach within the humanities and social sciences. It assumes that basic assumptions with regard to being, self and the world are constructed by individuals living in a historical and cultural context which is produced and reproduced by their speech acts. URI: http://hdl.handle.net/10398/7792 Files in this item: 1
WP CBP 2009-65.pdf (77.48Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Den borgerlige statsform har forskellen mellem stat og individ til lokus; den udgør en forestilling om rationel handling (en ratio); og en forestilling om hvordan den selv tilbliver (dens tempus) og forandres (dens historie). Den indeholder også en forestilling om magt (dominans). Hvordan skal vises i det følgende! URI: http://hdl.handle.net/10398/7341 Files in this item: 1
wp cbp 2008-51.pdf (148.5Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: I århundreder har formuestand sat grænser for normalsubjektivitet. Fra 1500-tallet var alle besiddelsesløse frataget retten til at råde over egen arbejdsevne uanset køn og alder. Deres personlige myndighed omfattede alene pligten til at indgå i et arbejdsforhold; ikke retten til at lade være. I århundreder blev de pålagt at finde arbejde; og hvis de ikke kunne eller ikke ville, blev de straffet, spærret inde, sat i tvangsarbejde. URI: http://hdl.handle.net/10398/7359 Files in this item: 1
wp cbp 2008-52.pdf (189.5Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Bønder med fæste og tyende i hus var ikke løsgængere. De var heller ikke privilegerede. De var i arbejde”; men havde ingen formue, var ikke født til stands eller rang og udgjorde således en gruppe mellem løsgængere og de privilegerede. Det samme gjorde håndværkersvende og lærlinge i forhold til mestre og borgere og næringsdrivende kvinder i forhold til andre kvinder. Gennemgangen af landboforholdet indebærer et skift i perspektiv i forhold til gennemgangen af de besiddelsesløse. I stedet for arbejdspligtens arkæologi, skal jeg nu give et rids over hvilke forpligtigelser bonde og husmand, tyende og tjener blev pålagt ved fæste, stavnsbinding eller på anden vis. Perspektivet skifter til, hvilke rettigheder de privilegerede havde over deres bonde og husmand; og derigennem hvilke begrænsninger disse rettigheder satte på bondens og husmandens personlige myndighed og retlige evner, men også hvilke former og grader for myndighed bonde og husmand opnåede i forhold til adel og proprietær. Jeg beskriver de besiddelsesløses situation i arbejde”, i modsætning til de besiddelsesløses situation uden arbejde”. Det er stadig arbejdsevnen, eller evnen til at påtage sig arbejde og retten til at lade være, der står i centrum. URI: http://hdl.handle.net/10398/7375 Files in this item: 1
wp cbp 2008-53.pdf (132.8Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Også i byen var standssamfundet struktureret ved hjælp af privilegier; ligesom forholdet mellem by og land var det. Købstaden havde eneret på handel og næring; kun købmænd måtte drive handel; kun håndværkere måtte drive håndværk; og ingen undtagen byens borgere måtte udøve håndværk eller afsætte håndværksprodukter inden for byens grænser. Håndværkere fra byen måtte ikke drive håndværk på landet; håndværkere fra landet måtte ikke arbejde for byerne. Indenfor byen var håndværkernes arbejdsevne bestemt af laugens privilegium på næring. Både adel og borger var således indplaceret i et symmetrisk forhold, ligesom bonde og håndværkersvend, og husmand og håndværkerdreng. Den ene stands privilegier satte grænser for den næste. De vigtigste forskelle var mellem by og land, og her indenfor mellem borger og ikke-borger. Sammen med forskellene mellem de besiddelsesløse og de privilegerede, og adel og bonde udgjorde forskellen mellem by land samt borger og ikke-borger grundstrukturen i den absolutistiske regulering. De privilegerede havde for-rettigheder i forhold til stand eller formue og i forhold til om de boede på land eller i by. Købstadsprivilegiet var oprindeligt naturgroet; senere blev det delegeret af kongen som privilegium; det var både før-moderne og tidligt-moderne. URI: http://hdl.handle.net/10398/7366 Files in this item: 1
wp cbp 2008-54.pdf (248.8Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Dette udgør kapitel 1, afsnit 5 i manuskript om Arbejdets Institutionelle Historie. URI: http://hdl.handle.net/10398/7336 Files in this item: 1
wp cbp 2008-55.pdf (61.92Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Diskursanalysen har afdækket den juridiske diskurs; dens form, forestillinger og idealer. Analysen har også vist, at den juridiske diskurs udgør en kontekst for rationel handling og dermed et sæt af betingelser for, hvordan diskursen kan sættes i tale og i værk. Som sådan udgør diskursen både en ontologi og en epistemologi. URI: http://hdl.handle.net/10398/7367 Files in this item: 1
wp cbp 2008-56.pdf (119.7Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Hvad vi nu skal følge er et drama. Gennem menneskelige lidelser og politiske konflikter er der skabt en ny forestilling om individ og stat. Dette kapitel viser, hvilken form denne opfattelse får og hvordan den kommer til udtryk, dvs. hvor og hvordan vi kan konstatere, at en ny statsform er blevet til. Desværre må jeg skuffe de, som er tilhængere af dramaets social-historiske beskrivelse. Dette er ikke historien om, hvorfor og hvorledes en statsopfattelse blev kæmpet igennem. Mit formål er mere begrænset og slet ikke egnet til social-historisk beskrivelse. Desværre må jeg også skuffe de, der er tilhængere af at beskrive den ny stats tilblivelse gennem kampen for en demokratisk styreform. Jeg har ikke til sinds at beskrive kampen mod enevoldsmagten og for det konstitutionelle demokrati og dets menneskerettigheder. Også her er mit formål mere begrænset. URI: http://hdl.handle.net/10398/7357 Files in this item: 1
wp cbp 2008-57.pdf (89.49Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Kollektive overenskomster er i dag en selvfølge. Sådan har det selvsagt ikke altid været. Den kollektive overenskomst indebærer forandringer i forhold til den individuelle arbejdslejeaftale. Kampen om retten til at organisere arbejdere med det formål at indgå kollektive overenskomster var langvarig. Til tider kostede den menneskelige lidelser og afsavn. Fra 1862 til midten af 1870`erne gjaldt der en tilnærmelsesvis liberalisme i forholdet mellem mester og svend. De ordnede og bandt sig uden mellemmænd og uden indblanding. Det var først fra 1880`erne at et antal arbejdsgivere begyndte at acceptere kollektive overenskomster og paritetisk voldgift. Overenskomster blev indgået mellem den enkelte arbejdsgiver på den ene side og arbejdere organiseret i faglig forening på den anden. Arbejdernes organisationer anvendte den såkaldte "omgangsskrue”. Én efter én blev arbejdsgivere i et lokalt område udsat for arbejdsvægring for at tvinge dem til at indgå kollektiv overenskomst. Arbejdsgiverne svarede igen med lock out. I begyndelsen af 1899 kom det til "den store styrkeprøve”. Kampen brød ud da snedkersvende i syv jyske byer nægtede at godkende deres overenskomst. I begyndelsen af maj udelukkede arbejdsgiverne snedkersvende i hele landet. Den 24. maj optrappede arbejdsgiverne konflikten og udelukkede arbejdere fra 11 byggefag og i jernindustrien. I alt 40.000 arbejdere var omfattet. Efter fem måneders konflikt og 3 millioner tabte arbejdsdage blev Septemberforliget indgået. Det skete den 5. september 1899. Aftalen blev underskrevet af de to nydannede hovedorganisationer De Samvirkende Fagforbund (DSF) og Danmarks Arbejdsgiver- og Mesterforening (DM). Kort efter blev den godkendt af kompetente forsamlinger i begge organisationer. Herved var den individuelle arbejdsaftale blevet normaliseret. Den var ikke mere et ideal, men accepteret og respekteret af begge hovedorganisationer som det normative og det normale grundlag for den kollektive overenskomst. Den var blevet til en norm. Et arbejdsmarked var under dannelse. URI: http://hdl.handle.net/10398/7339 Files in this item: 1
wp cbp 2008-58.pdf (198.1Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: I 1980`erne startede et reformarbejde, der stadig pågår. Intet viser mere slående hvor langt dette er kommet, end det forhold, at hvor bureaukratiet tidligere blev set som en byrde for borgeren, tales der nu om bureaukrati som en byrde for den offentlige medarbejder. I det følgende skal jeg beskrive den ny bureaukratiske model som gradvist er vokset frem siden 1980`erne og hvis konsekvenser vi hver dag bliver mindet om, når offentligt ansatte kritiserer modellen for at have negative konsekvenser både for effektiviteten i deres indsats og for kvaliteten af deres arbejde. Jeg skal argumentere for fire vigtige pointer: 1 – Den offentlige sektor er i dag organiseret anderledes end tidligere. En ny bureaukratisk model er sat igennem, hvilket bl.a. viser sig derved at medarbejderne klager over kontrol og styring og regeringen svarer igen med en reform for afbureaukratisering af dokumentationssystemet. 2 – Den nye organisation er flydende frem for fast. Den indebærer at det kommunale selvstyre flyder fra lov til lov og fra den ene kommunaløkonomiske aftale til den anden. Hvor tidligere organisationsformer indebar en vis stabilitet i udstrækningen af det kommunale selvstyre, i driftsansvar og i hvilke velfærdsydelser borgeren havde krav på, er den nuværende mindre stabil, indrettet til konstant forandring. 3 – Den nye organisation bygger på fire principper, der er gensidigt i modsætning til hinanden, hvilket fremprovokerer interessekonflikter mellem regering og personaleorganisationer og mellem ledelse og frontmedarbejdere. 4 – Interessekonflikterne har ført til politisering af det forvaltningspolitiske reformarbejde. Og til at de traditionelle grænser mellem overenskomstsystem (forhandlinger og konflikt om løn og arbejdsbetingelser) og forvaltningspolitiske reformer er under ændring. De to integreres, og begge politiseres. Artiklen er disponeret således. I det første kapitel skelner jeg mellem bureaukrati (som noget nødvendigt) og bureaukratisme (som noget uønsket). Jeg præsenterer tre historiske former for bureaukrati (og bureaukratisme) for at fremhæve nutidens. I kapitel 2 beskrives de fire principper bag nutidens organisering af den offentlige sektor. Det sker med det formål at påvise hvordan flere af disse er i modsætning til hinanden og fremprovokerer interessekonflikter. Kapitel tre analyserer hvordan kvalitetsreformen viderefører og udbreder de fire principper og styrker interessekonflikterne. Endelig – i kapitel fire – summes der op og fremtidens minefelt aftegnes. Først må vi dog lige afklare, hvad der tales om. Derfor følger nogle begrebsforskelle og en typologi over former for bureaukrati (og bureaukratisme). URI: http://hdl.handle.net/10398/7350 Files in this item: 1
wp cbp 2008-46.pdf (249.5Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2005)[More information][Less information]
URI: http://hdl.handle.net/10398/7335 Files in this item: 1
grundloven_danskestat_no22.pdf (88.88Kb) -
Et projekt under udviklingCampbell, John L.; Pedersen, Ove K. (Frederiksberg, 2009)[More information][Less information]
-
Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: In recent years, the concept of international competitiveness has (re)emerged as a paradigm in public discourse. In this paper I introduce the concept of institutional competitiveness to show how the concept of international competition has been reformulated as part of a political project for initiating economic globalization. It is my intention to show how the concept of institutional competitiveness (CIC) has raised to become important in the last 25 years, moving from a simple conversation among academics into a political discussion with real-world effects. The purpose of the paper is to describe the rise and movement into the realm of practice. The purpose is also to show how the voyage has come to include institutional change as an important policy instrument and the use of institutional analysis as a key utensil for policy makers. It is my claim that discourses and institutions are used with the intention to enhance the competitiveness of nations and enterprises; why discourses and institutions have become a political phenomenon of interest and salience for policy makers and decision takers. It is also my claim that knowledge of institutions is applied to explain economic growth and to assess the potential relevance of institutional reforms; why interpretations of institutions has been become a policy tool for the implementation of globalisation. It is this dual role of discourses and institutions I describe in the following. The whole debate on the CIC will be looked upon as an example of how institutions (as a political phenomenon) and institutional analysis (as a policy tool) have become part of a policy approach. Two caveats are necessary. It is not my ambition to describe the conflicts of interests and the accidents of history involved in moving the process from dawn to mid-day. Neither is it my ambition to explain why the travel has happened in the first place. Even if the process is engulfed in conflicts – at several levels and including multiple interests – I will NOT identify these, nor describe them. The purpose of the paper is only to describe not to explain. The paper will be organised as follows. First, I describe how the concept of national and institutional competitiveness is discussed. In order to describe how the concept of competitiveness has been redefined over the past 20-25 years I include literature from economic theory and business analysis (Aiginger 2006b; Siggel 2006). It is in this context that the concept of Institutional Competitiveness is introduced. Second, I trace the institutionalization of the discussion into expert systems. Two examples will be emphasized. One is the development of "The post-Washington consensus” another is The Open Method of Coordination within the EU. The presentation is based on a reading of policy papers, reports and other primary sources from international organizations and national governments. Third, I point to how the institutionalization has included a number of welfare reforms and ignited a process towards the transformation of national welfare states. I draw on primary and secondary literature in presenting the concept of competition state (Cerny 1990, 2007; Stopford et al 1991; Jessop 1994, 2003; Hirsch 1995; but also Rosecranze 1999; Bobbit 2002; Weiss 2003). Fourth, and finally, I emphasize how state-society relations have been changed. The concept of competitive corporatism (Rhodes 1998; Molina & Rhodes 2002) is employed. URI: http://hdl.handle.net/10398/7356 Files in this item: 1
wp cbp 2008-47.pdf (174.2Kb) -
Denmark and the United StatesCampbell, John L.; Pedersen, Ove K. (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: Despite high taxes, a large state budget and welfare state, much economic regulation, and a very open economy, Denmark continues to compete successfully against the other advanced capitalist economies. Hence, Denmark presents a paradox for neoliberalism, which predicts that these policies will hurt national competitiveness under conditions of economic globalization. Following the varieties of capitalism literature, this paper argues that Denmark’s success has been based in large part on its institutional competitiveness–its capacity to achieve socioeconomic success as a result of the competitive advantages that firms derive from operating within a particular set of political and economic institutions. The institutional basis for successfully coordinating labor markets, vocational training and skill formation programs, and industrial policy are examined for Denmark and the United States—two countries that are very different institutionally. The analysis shows that there is no one best way to achieve success in today’s global economy, except perhaps for reducing socioeconomic inequality; that the type of capitalism known as coordinated market economies are oversimplified in the literature; and that high taxes, state spending, and economic regulation can actually enhance socioeconomic performance. URI: http://hdl.handle.net/10398/7329 Files in this item: 1
institutional_comp_21.pdf (251.6Kb) -
Pedersen, Ove K. (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: This paper examines the influence of European integration on the relationship between state administration and private interests in the four Nordic countries – Sweden, Denmark, Norway and Finland. By private interests I mean interest organizations, private corporations and independent experts. The paper focuses exclusively on the national policy processes that are involved with managing European Union (EU) issues. More specifically, this paper discusses two aspects of multi-level governance. First is the important role of private interests in the coordination of decision making at the national level preceding their government’s representation of national interests in the European Council of Ministers and other EU organizations. Second is the effect of all this on national democratic systems. URI: http://hdl.handle.net/10398/7346 Files in this item: 1
eu_integration2.pdf (180.0Kb) -
Campbell, John L.; Pedersen, Ove K. (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Comparative political economy has been dominated since the 1970s by two waves of research. The first one examined how different types of policy-making regimes affect policy making and, in turn, national economic competitiveness (e.g., Katzenstein 1978). The second one studied how different types of production regimes affect national competitiveness (e.g., Hall and Soskice 2001). Absent from all of this is much discussion about knowledge regimes. Knowledge regimes are sets of actors, organizations, and institutions that produce and disseminate policy ideas that affect how policy-making and production regimes are organized and operate in the first place. Knowledge regimes are important because they contribute data, research, theories, policy recommendations, and other ideas that influence public policy and, thus, national economic competitiveness (Baab 2001; Campbell 1998; Pedersen 2006). URI: http://hdl.handle.net/10398/7352 Files in this item: 1
wp cbp 2008-48.pdf (176.0Kb) -
Campbelle, John L.; Pedersen, Ove K. (, 2005)[More information][Less information]
Abstract: This paper develops the concept of knowledge regime and shows how knowledge regimes vary across the two most basic varieties of capitalism: liberal and coordinated market economies. The key questions motivating this paper are whether there are different types of knowledge regimes associated with different varieties of capitalism during the late twentieth and early twenty-first centuries; how they generate policy ideas; and how they disseminate these ideas to policy makers. Hence, this paper begins to fill an important blind spot in the comparative political economy and varieties of capitalism literatures. URI: http://hdl.handle.net/10398/7911 Files in this item: 1
WP CBP 2005-20.pdf (85.38Kb) -
Pedersen, Ove K.; Kjær, Peter; Åkerstrøm Andersen, Niels (København, 2001)[More information][Less information]
Now showing items 1-20 of 24
Next Page