http://hdl.handle.net/10398/19 2013-05-19T08:01:50Z 2013-05-19T08:01:50Z Schmidt, Peter Koerver http://hdl.handle.net/10398/8695 2013-05-15T11:52:23Z 2013-05-15T00:00:00Z

Dansk CFC-beskatning Schmidt, Peter Koerver Emnet for denne afhandling er dansk skatteretlig CFC-lovgivning. Denne form for lovgivning går kort fortalt ud på, at aktionæren i et selskab under særlige omstændigheder skal medregne en andel af selskabets indkomst til sin egen skattepligtige indkomst, selvom selskabet ikke har udloddet udbytte til aktionæren. I international sammenhæng er CFC en forkortelse for Controlled Foreign Corporation (eller Company), og som forkortelsen antyder, finder sådanne regler normalt kun anvendelse, hvis selskabet er kontrolleret af aktionæren og er hjemmehørende i udlandet. Med andre ord angår CFC-beskatning normalt indkomsten i udenlandske datterselskaber. Uden CFC-regler vil beskatningen af aktionæren normalt være udskudt til det tidspunkt, hvor det udenlandske datterselskab udlodder udbytte til aktionæren, eller hvor aktionæren afstår sin aktiepost i det udenlandske datterselskab. I andre tilfælde vil beskatning hos aktionæren slet ikke finde sted. Såfremt det land, hvori det udenlandske datterselskab er hjemmehørende, ikke beskatter datterselskabets indkomst eller kun beskatter indkomsten med en lav sats, er der således mulighed for at skatteudskydelse eller skatteundgåelse kan forekomme, hvis aktionæren indretter sig således, at indkomst oppebæres af det udenlandske datterselskab i stedet for hos aktionæren selv. Det grundlæggende formål med afhandlingen er – ved anvendelse at den retsdogmatiske metode – at analysere dansk CFC-lovgivning og praksis med henblik på at udlede gældende ret på området – de lege lata. I den forbindelse er det tillige hensigten at identificere uklarheder samt vurdere, om de danske CFCregler strider mod indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster eller EU-retten. Et yderligere formål med afhandlingen er at vurdere, hvorvidt dansk CFC-lovgivning kan anses for at imødekomme visse retspolitiske hensyn, og såfremt dette ikke er tilfældet at komme med alternative bud på, hvordan de danske CFC-regler med fordel kan udformes. Med andre ord har afhandlingen også haft til formål at komme med betragtninger de lege ferenda Dansk CFC-beskatning for selskaber kan finde sted hvis tre hovedbetingelser opfyldes: 1) Selskabet er moderselskab for et datterselskab (kontrolbetingelsen), 2) datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst (indkomstbetingelsen), og 3) datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 % af selskabets samlede aktiver (aktivbetingelsen). Såfremt CFC-betingelserne opfyldes, er retsvirkningen, at moderselskabet skal medregne hele datterselskabets indkomst til den moderselskabets egen skattepligtige indkomst – med creditlempelse for den af datterselskabet betalte skat. Afhandlingen indeholder en omfattende analyse af ovennævnte betingelser for CFC-beskatning samt retsvirkningen heraf, og det fremhæves bl.a., hvor disse ganske komplekse regler indeholder fortolkningsmæssige vanskeligheder.

2013-05-15T00:00:00Z Rørdam, Mette Ohm http://hdl.handle.net/10398/8670 2013-03-26T10:53:45Z 2013-03-26T00:00:00Z

EU Law on Food Naming Rørdam, Mette Ohm This thesis investigates how food naming is regulated in the European Union with the aim to structure and explain the different rules regulating food naming and the interactions between the different rules, thereby clarifying de lege lata. Further, the thesis sets out to determine to what degree the Member States within the EU are free to regulate the naming of imported as well as domestically produced food, by way of legislation and/or by enforcement of the prohibition against misleading names. The interaction between the prohibition against misleading names and the obligation to mutually recognise names which have been legally used in other Member States are central in this thesis. The first part of the thesis introduces the thesis subject and provides an explanation to the approaches taken. The empirical data used for identifying practical real-life cases concerning potentially misleading names is presented. The second part of the thesis elaborates on the various EU rules in secondary law, their scope and objectives, including an examination of the rationales behind the rules based on application of economic theory. The borderlines between the rules are clarified. Part three of the thesis contains legal dogmatic analyses and discussions of the different EU rules regulating food naming. The analyses of the rules are based on practical real-life cases in which food naming has shown to be a challenging task. The difficulties addressed relate to: precision of names (the task of finding a name precise enough to provide adequate information to consumers without narrowing the product’s competitive field); product identity (difficulties in naming products that refer to specific ingredients and in which traditional ingredients have been replaced); the use of geographical names (which potentially mislead consumers) and language difficulties. In the last chapter of part three an analysis is provided of the concept of fairness and general prohibition against misleading consumers in order to clarify the criteria for applying these in real-life cases. Despite the existence of rather detailed rules on naming and labelling of food, which provides clarity in relation to food naming, the application of these rules is dependent on consumers’ expectation and potentially deception which must be assessed on a case-by-case basis, whereby the predictability of the rules is weakened. Part four of the thesis focuses on the borderlines between primary and secondary EU law and on answering the second part of the research question. Primary EU law defines the fundamental borderlines for EU law on food names and limits how food legislation can and must be applied. First part of this analysis focuses on the naming of imported food products, while the second part focuses on the naming of domestically produced food. The relevant sources of law are analysed and discussions are provided. It is concluded that the principle of mutual recognition takes precedence over the prohibition against misleading names, which prevents Member States from regulating the naming of imported food, by way of legislation and by enforcement of the prohibition against misleading names. Secondary EU law also limits how Member States can regulate the naming of domestically produced food. Part five provides the conclusion to the research question.

2013-03-26T00:00:00Z Nielsen, Ruth http://hdl.handle.net/10398/8666 2013-03-14T08:00:43Z 2013-03-11T00:00:00Z

Lige adgang Nielsen, Ruth Formålet med denne rapport er at præcisere omfanget og rækkevidden af det forbud mod kønsdiskrimination ved adgang til varer og tjenesteydelser, der i Danmark siden vedtagelsen af ligestillingsloven i 2000 gælder for alle sælgere/tjenesteydere både i den private og offentlige sektor samt af den pligt til at indarbejde kønsligestilling i al planlægning og forvaltning, der gælder i den offentlige sektor (den såkaldte mainstreamingpligt). Det vil også blive diskuteret, i hvilken udstrækning der, hvis der ønskes mere kønsligestilling, kan og bør ske skærpelse af reglerne i dansk ret inden for rammerne af de nugældende EU-regler. Kønsligestilling og forbud mod diskrimination er grundlæggende rettigheder (menneskerettigheder). I de seneste år er der i stigende grad udviklet et samspil mellem elementer i dansk ret, der stammer fra EU-niveau, og elementer, der stammer fra folkeretligt eller nationalt niveau, hvilket gør det relevant at opfatte regler af national herkomst, folkeret og regler, der er blevet til i EU-regi, som ét stort system.

2013-03-11T00:00:00Z Tvarnø, Christina D. http://hdl.handle.net/10398/8656 2013-02-21T14:02:04Z 2013-02-20T00:00:00Z

Partnering Tvarnø, Christina D. Spørgsmålet er om der er aftaleretlig revolution på vej, en revolution som er baseret på, at hvis virksomhederne vil overleve i den globale økonomi kræves nye initiativer for at skabe værdi.1 Den globale økonomi er karakteriseret ved omskiftelighed og aggressiv konkurrence. Derfor kan virksomheder sjældent stå alene om at skabe værdi.2 Det er forandringen i virksomhedernes værdiskabelse, som er årsagen til revolutionen. I stedet for at skabe værdi alene skaber virksomhederne nu værdier i fællesskab og til det kræves nye samarbejdsformer og nye måder at indgå aftaler på, selv i virksomhedens første levetid. De gamle metoder og teorier duer således ikke mere. Nye samarbejdsformer indbefatter både i Storbritannien,3 USA og i Danmark begrebet partnering. Selv om partnering er et forholdsvist nyt begreb i Danmark, har partnering allerede i USA vist at være vejen til fundamentale forandringer for, hvordan store virksomheder kontraherer.

2013-02-20T00:00:00Z