http://hdl.handle.net/10398/28 2013-06-19T18:52:33Z 2013-06-19T18:52:33Z Obed Madsen, Søren http://hdl.handle.net/10398/8583 2012-11-20T13:26:25Z 2012-11-20T00:00:00Z

Den flerdimensionelle strategi Obed Madsen, Søren Selvom strategien i teorien burde sikre, at organisationen går i samme retning ved at vise den fælles vej for organisationen, medvirker strategien i praksis til at øge antallet af mulige veje, da lederne oversætter strategien ud fra deres egen kontekst. Derved øges antallet af strategier i organisationen, og et samlet overblik over sammenspillet og relationerne mellem strategierne vanskeliggøres. Ledere skelner mellem de forskellige dele af strategien som fx det abstrakte som ordlyden eller intentionen, og det konkrete som måltal og projekter. Lederne anvender de forskellige dele af strategien i forskellige sammenhænge, men taler stadigvæk om ”strategien” selv om de har skiftet dimension som fx mellem ordlyd og KPI’er. En anden dimension er, at lederne også kan opfatte strategien som rigtig, men irrelevant, hvilket hænger sammen med deres skelnen mellem det abstrakte og det konkrete i strategien. Den abstrakte dimension opfattes som værende rigtigt, mens strategien rent konkret kan være irrelevant for visse ledere. Strategien anvendes også som dokumentation for den øverste ledelses intentioner. Derved kan andre aktører få indblik i topledelsens tankegang, foretage modtræk, øve sig på at yde modstand på en elegant måde eller blot forberede sig på at argumentere for sin sag inden for den logik som strategien repræsenterer.

2012-11-20T00:00:00Z Hartmann, Mia Rosa http://hdl.handle.net/10398/8264 2011-02-18T07:57:47Z 2011-02-18T00:00:00Z

Det udspændte offentlige lederskab Hartmann, Mia Rosa Der synes at være en tendens mod at beskrive offentligt lederskab som udspændt mellem forskellige hensyn. I ledelsesteori vinder ord som dilemmaledelse og paradoksledelse terræn. Det er stærke ord. Ord, som beskriver konflikter i mennesker og i grupper, modsætninger og sågar logisk umulighed. Samtidig har der siden 1990’erne været en tendens mod at løse lederskabets udfordringer med kompetenceudvikling, med inspiration fra Human Ressource Management. I samme tråd peger ledelseslitteratur, debatfora og mange ledere selv på nødvendigheden i at ruste fremtidens offentlige ledere; så den enkelte leder kan navigere under de spændingsfyldte vilkår. Den overbevisning kommer blandt andet til udtryk i et voksende antal uddannelsestilbud til lederne. Men er forståelsen af offentligt lederskab reduceret til et fokus på, at ledere skal kompetenceudvikles? Og er et fokus på at få rustet lederne i så fald et robust fundament for fremtidens offentlige lederskab?

2011-02-18T00:00:00Z Beyer, Peter http://hdl.handle.net/10398/8047 2010-04-22T11:42:30Z 2010-04-22T00:00:00Z

Processer, sammenhængskraft og fleksibilitet Beyer, Peter I mange virksomheder eller måske i alle virksomheder arbejder man løbende med forbedrings- og forandringsarbejder, gerne defineret som projekter med fokus på procesarbejde og de resultater, som projekterne forventes at skulle skabe.....

2010-04-22T00:00:00Z Kousgaard, Marius Brostrøm http://hdl.handle.net/10398/6862 2009-02-05T01:04:57Z 2008-02-27T00:00:00Z

Tid til kvalitetsmåling? Kousgaard, Marius Brostrøm Since the late 1980s, concerns over quality of care have become a significant challenge to health care sectors across Europe, and numerous initiatives of quality assessment and improvement have been launched. In several western countries the idea of measuring the quality of clinical care by means of "quality indicators” has increasingly captured the attention of policy makers. In Denmark this development has been relatively pronounced, and today the principles of indicator monitoring constitute a crucial component in the national strategy of quality development. The so-called "clinical databases” are the oldest of the current indicator arrangements and this dissertation deals with the introduction of clinical databases in a particular branch of the health care sector where practising specialists in privately owned clinics offer medical services in accordance with collectively agreed reimbursement schemes. Inspired by actor-network theory this dissertation investigates the relations between the databases, their spokespersons, and the practising specialists who are supposed to be enrolled in the databases. The objective is to identify and articulate the various problematizations, interests, concerns, challenges and transformations that are involved in the process of enrolment.

2008-02-27T00:00:00Z