http://hdl.handle.net/10398/38 2013-05-23T20:12:59Z 2013-05-23T20:12:59Z Schmidt, Peter Koerver http://hdl.handle.net/10398/8695 2013-05-15T11:52:23Z 2013-05-15T00:00:00Z

Dansk CFC-beskatning Schmidt, Peter Koerver Emnet for denne afhandling er dansk skatteretlig CFC-lovgivning. Denne form for lovgivning går kort fortalt ud på, at aktionæren i et selskab under særlige omstændigheder skal medregne en andel af selskabets indkomst til sin egen skattepligtige indkomst, selvom selskabet ikke har udloddet udbytte til aktionæren. I international sammenhæng er CFC en forkortelse for Controlled Foreign Corporation (eller Company), og som forkortelsen antyder, finder sådanne regler normalt kun anvendelse, hvis selskabet er kontrolleret af aktionæren og er hjemmehørende i udlandet. Med andre ord angår CFC-beskatning normalt indkomsten i udenlandske datterselskaber. Uden CFC-regler vil beskatningen af aktionæren normalt være udskudt til det tidspunkt, hvor det udenlandske datterselskab udlodder udbytte til aktionæren, eller hvor aktionæren afstår sin aktiepost i det udenlandske datterselskab. I andre tilfælde vil beskatning hos aktionæren slet ikke finde sted. Såfremt det land, hvori det udenlandske datterselskab er hjemmehørende, ikke beskatter datterselskabets indkomst eller kun beskatter indkomsten med en lav sats, er der således mulighed for at skatteudskydelse eller skatteundgåelse kan forekomme, hvis aktionæren indretter sig således, at indkomst oppebæres af det udenlandske datterselskab i stedet for hos aktionæren selv. Det grundlæggende formål med afhandlingen er – ved anvendelse at den retsdogmatiske metode – at analysere dansk CFC-lovgivning og praksis med henblik på at udlede gældende ret på området – de lege lata. I den forbindelse er det tillige hensigten at identificere uklarheder samt vurdere, om de danske CFCregler strider mod indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster eller EU-retten. Et yderligere formål med afhandlingen er at vurdere, hvorvidt dansk CFC-lovgivning kan anses for at imødekomme visse retspolitiske hensyn, og såfremt dette ikke er tilfældet at komme med alternative bud på, hvordan de danske CFC-regler med fordel kan udformes. Med andre ord har afhandlingen også haft til formål at komme med betragtninger de lege ferenda Dansk CFC-beskatning for selskaber kan finde sted hvis tre hovedbetingelser opfyldes: 1) Selskabet er moderselskab for et datterselskab (kontrolbetingelsen), 2) datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst (indkomstbetingelsen), og 3) datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 % af selskabets samlede aktiver (aktivbetingelsen). Såfremt CFC-betingelserne opfyldes, er retsvirkningen, at moderselskabet skal medregne hele datterselskabets indkomst til den moderselskabets egen skattepligtige indkomst – med creditlempelse for den af datterselskabet betalte skat. Afhandlingen indeholder en omfattende analyse af ovennævnte betingelser for CFC-beskatning samt retsvirkningen heraf, og det fremhæves bl.a., hvor disse ganske komplekse regler indeholder fortolkningsmæssige vanskeligheder.

2013-05-15T00:00:00Z Schachtenhaufen, Ruben http://hdl.handle.net/10398/8676 2013-04-15T09:06:39Z 2013-04-15T00:00:00Z

Fonetisk reduktion i dansk Schachtenhaufen, Ruben Med udgangspunkt i det danske talesprogskorpus DanPASS undersøges tilbøjeligheden til fonetisk reduktion i dansk talesprog i forhold til en række intralingvistiske faktorer. I undersøgelsen udføres en kortlægning mellem 300.000 fonemer og foner. På baggrund af denne kortlægning er det muligt at danne et meget detaljeret billede af både hvor i sproget den fonetiske realisering afviger fra den fonologisk forudsagte form, og naturen af denne afvigelse. I afhandlingen fokuseres der på den type afvigelser der kan karakteriseres som reduktioner, dvs. svækkelse og bortfald af de enkelte lydsegmenter. De reducerede forekomster sammenlignes med de øvrige annoterede lag i korpusset, herunder grammatiske, informationsstrukturelle og prosodiske forhold. Det demonstreres at tilbøjeligheden til reduktion, såvel som reduktionernes fonetisk resultat, i høj grad er knyttet til lingvistisk faktorer, såsom ordklasse, grammatisk funktion, ny vs. kendt information, fokus, emfase mm. foruden en række fonologiske faktorer. Reduktioner bliver ofte betragtet som sprogligt ukrudt, men på baggrund af den systematiske sammenhæng med informationsbærende elementer i sproget, virker det rimeligt at betragte reduktioner som funktionelle elementer, der er understøttende for kommunikationen snarere end forstyrrende. I afhandlingen udforskes og dokumenteres en række tilbøjeligheder som ikke tidligere er undersøgt i dansk, og kun sparsomt i internationale sammenhænge. Herigennem opnås et dybere indblik i dansk lydstruktur og de mønstre som reduktioner generelt ser ud til at følge.

2013-04-15T00:00:00Z Rørdam, Mette Ohm http://hdl.handle.net/10398/8670 2013-03-26T10:53:45Z 2013-03-26T00:00:00Z

EU Law on Food Naming Rørdam, Mette Ohm This thesis investigates how food naming is regulated in the European Union with the aim to structure and explain the different rules regulating food naming and the interactions between the different rules, thereby clarifying de lege lata. Further, the thesis sets out to determine to what degree the Member States within the EU are free to regulate the naming of imported as well as domestically produced food, by way of legislation and/or by enforcement of the prohibition against misleading names. The interaction between the prohibition against misleading names and the obligation to mutually recognise names which have been legally used in other Member States are central in this thesis. The first part of the thesis introduces the thesis subject and provides an explanation to the approaches taken. The empirical data used for identifying practical real-life cases concerning potentially misleading names is presented. The second part of the thesis elaborates on the various EU rules in secondary law, their scope and objectives, including an examination of the rationales behind the rules based on application of economic theory. The borderlines between the rules are clarified. Part three of the thesis contains legal dogmatic analyses and discussions of the different EU rules regulating food naming. The analyses of the rules are based on practical real-life cases in which food naming has shown to be a challenging task. The difficulties addressed relate to: precision of names (the task of finding a name precise enough to provide adequate information to consumers without narrowing the product’s competitive field); product identity (difficulties in naming products that refer to specific ingredients and in which traditional ingredients have been replaced); the use of geographical names (which potentially mislead consumers) and language difficulties. In the last chapter of part three an analysis is provided of the concept of fairness and general prohibition against misleading consumers in order to clarify the criteria for applying these in real-life cases. Despite the existence of rather detailed rules on naming and labelling of food, which provides clarity in relation to food naming, the application of these rules is dependent on consumers’ expectation and potentially deception which must be assessed on a case-by-case basis, whereby the predictability of the rules is weakened. Part four of the thesis focuses on the borderlines between primary and secondary EU law and on answering the second part of the research question. Primary EU law defines the fundamental borderlines for EU law on food names and limits how food legislation can and must be applied. First part of this analysis focuses on the naming of imported food products, while the second part focuses on the naming of domestically produced food. The relevant sources of law are analysed and discussions are provided. It is concluded that the principle of mutual recognition takes precedence over the prohibition against misleading names, which prevents Member States from regulating the naming of imported food, by way of legislation and by enforcement of the prohibition against misleading names. Secondary EU law also limits how Member States can regulate the naming of domestically produced food. Part five provides the conclusion to the research question.

2013-03-26T00:00:00Z Rasmussen, Hans Peter http://hdl.handle.net/10398/8671 2013-03-26T14:14:52Z 2013-03-26T00:00:00Z

Giv en ged Rasmussen, Hans Peter ”Giv-en-ged” er navnet på en kampagne, som Folkekirkens Nødhjælp (FKN) lancerede op mod jul tilbage i 2006. Den er et godt eksempel på, hvordan det at give penge til velgørenhed ikke kun handler om at hjælpe fattige mennesker i nød eller kun om at støtte et godt formål. Kampagnen solgte i 2006 over 50.000 gavekort, og salget via hjemmesiden www.givenged.dk nåede hidtil usete højder herhjemme for onlinehandel. Det medførte blandt andet, at DIBS (online betalingssystem) en enkel dag lukkede ned for salg på hjemmesiden, fordi det høje antal bestillinger blev forvekslet med et hackerangreb, som aktiverede sikkerhedssystem hos DIBS. I alt indbragte kampagnen ti millioner på under en måned, og når man ser bort fra fællesindsamlinger ved tv-shows, er det en af de mest succesfulde indsamlingskampagner herhjemme

2013-03-26T00:00:00Z