http://hdl.handle.net/10398/93 2013-06-19T21:44:24Z 2013-06-19T21:44:24Z Hartmann, Mia Rosa http://hdl.handle.net/10398/8264 2011-02-18T07:57:47Z 2011-02-18T00:00:00Z

Det udspændte offentlige lederskab Hartmann, Mia Rosa Der synes at være en tendens mod at beskrive offentligt lederskab som udspændt mellem forskellige hensyn. I ledelsesteori vinder ord som dilemmaledelse og paradoksledelse terræn. Det er stærke ord. Ord, som beskriver konflikter i mennesker og i grupper, modsætninger og sågar logisk umulighed. Samtidig har der siden 1990’erne været en tendens mod at løse lederskabets udfordringer med kompetenceudvikling, med inspiration fra Human Ressource Management. I samme tråd peger ledelseslitteratur, debatfora og mange ledere selv på nødvendigheden i at ruste fremtidens offentlige ledere; så den enkelte leder kan navigere under de spændingsfyldte vilkår. Den overbevisning kommer blandt andet til udtryk i et voksende antal uddannelsestilbud til lederne. Men er forståelsen af offentligt lederskab reduceret til et fokus på, at ledere skal kompetenceudvikles? Og er et fokus på at få rustet lederne i så fald et robust fundament for fremtidens offentlige lederskab?

2011-02-18T00:00:00Z Larsen, Bøje Aagaard, Peter http://hdl.handle.net/10398/6766 2011-09-08T10:03:21Z 2006-09-08T00:00:00Z

Research organizations Larsen, Bøje; Aagaard, Peter The classical ideals of science can be seen as an example of the drive towards rationalisation in modern capitalistic societies. It is a specialized activity, based on sine ira et studio, modernism and a production orientation. Based on a case - the Holistic Learning Centre [name changed] situated in Copenhagen - we argue that a post-rational form of research activity is emerging which revert these features. We term this new type of research "enchanted research", "sciencetainment" and "Mode2-b research". The factors that facilitate this development include the boring style of conventional research, growing competition for research funds, more project funding compared to institutional funding and a demand for accountability. Countervailing forces also exist, however.

2006-09-08T00:00:00Z Ørts Hansen, Carsten http://hdl.handle.net/10398/6767 2011-09-08T10:03:26Z 2007-12-11T00:00:00Z

Ledelsesvidens laboratorium Ørts Hansen, Carsten Denne artikel handler om internationalisering af ledelsesteknologier/viden gennem casestudier. Med klare budskaber og empirske beviser, udgør casestudier ofte nutidens sande og autoriserede viden om, hvordan virksomhedsledere skal opfatte verden og hvad de skal indrette deres handlinger efter. Arbejdet med at skabe casestudier kan sammenlignes med at putte skibe i flasker; vores autoriserede og sande ledelsesviden er som skibene, fordi, når først vores viden er inde i flasken som en vedtaget sandhed ser det ud som om den altid har været der og altid vil blive der. Imidlertid er arbejdet med at skabe casestudier et minutiøst og fantasifuldt arbejde, der får arbejdet med at bygge skibe i flasker til at blegne. Det skyldes ikke mindst at arbejdet ikke sker på et hyggeligt bord med lup og pincet som man måske kender det fra scenen med Poul Reichardt i ”Olsenbanden”, men derimod udfolder sig i en kompleks videnskabelig arena med forskere, tekster og praktikere. I artiklen bliver casen SoftCorp betragtet som et laboratorium, hvilket længe har været et feltråb blandt forskere, når talen falder på refleksion omkring videns skabelse (Hacking 1992, Latour 1983, Latour & Woolgar 1979). Interessen kan også siges netop at baseres på den kendsgerning, at laboratoriet i sig selv er en central notation i vores forståelse af objektiv/sand viden og af forskningen og dens udvikling. I denne artikel er argumentet således at casestudiet er center for selv samme mekanismer og processer som laboratoriet, der skaber sand og objektiv viden og det netop er dette element der gør casestudiet til en vigtig aktør i internationaliseringen af (erhvervs-)forskningens videns skabelse. På baggrund af artiklen kan læseren derfor forvente at lære to ting: forvent at lære noget af forskere og ledelsespraktikere og forvent at lære meget om forskere og ledelsespraktikere.

2007-12-11T00:00:00Z Larsen, Bøje http://hdl.handle.net/10398/6763 2011-09-08T10:02:16Z 2006-09-08T00:00:00Z

Den moderate revolution Larsen, Bøje Organisations- og ledelsesformerne er studeret i 5 "ny-økonomiske" virksomheder, der formodes at illustrere fremtidens organisationsformer. Virksomhederne er udvalgt, fordi de er præget af relativt højt tempo og tidskrav, fleksibel organisation og selvledelse, en sammenglidning mellem ude og inde, højtuddannede unge medarbejdere og viden som produktionsfaktor. I praksis viser det sig, at der er højt tempo - og en noget kaotisk dagligdag, og at de fungerer i et miljø med meget viden - men med endnu mere uvidenhed. Fleksibiliteten, selvledelsen og sammenglidningen mellem ude og inde er nok større end i "normale" industrivirksomheder, men den er absolut set begrænset. Årsagerne til denne kun "moderate revolution" af organisationsformerne diskuteres: Er det fordi klassisk organisation og social nærkontakt er nødvendig i den nye økonomi, eller er det manglende fantasi og tryghedsbehov? Begge muligheder holdes åbne. Endelig drøftes, om udviklingen er på vej til at realisere en utopi eller dystopi om fremtidens arbejdsplads. Væsentlige dystopiske træk fremhæves.

2006-09-08T00:00:00Z