Til belysning af Batailles såkaldte generelle økonomi redegøres for nogle grundlæggende præmisser for økonomi og for kritikken af dem. Det vises hvordan Bataille inddrager energiens kredsløb gennem univers, natur og samfund i økonomien, ligesom han fastholder det subjektive begær i den indre erfarings perspektiv. Der redegøres for Bataille genrelle økonomi som politisk økonomi, og den sammenlignes med post-moderne begrundelser for hhv. forbrugskapitalisme og begærs kommunisme. Det vises, at Bataille undslipper dem begge, men at den generelle økonomi som politisk økonomi er et modsigelsesfyldt og umuligt projekt.
I vort forskningsprojekt ”Økonomisk vækst på landet” stod i indledningen til ansøgningen: ”I 2007 forventes verdens bybefolkning for første gang i verdenshistorien at blive større end landbefolkningen (UN-HABITAT, juli 2006). Også i Danmark har der i de sidste 10-15 år været en betydelig tilflyt-ning til landets største byer og til områder inden for pendlingsafstand af disse byer, mens folketal-let i mange landkommuner er stagneret eller gået ned.” Denne udvikling er fortsat, men hvad betyder det for den økonomiske vækst på landet?