Diskussionen om Danmarks fremtid som velfærdstat er i fuld gang – og har været det i et stykke tid. På
det seneste har en ny rapport fra OECD tegnet et dystert billede for Danmark, idet landets produktivitet
fortsat er for nedadgående. Så det store spørgsmål er nu endnu mere aktuelt:
Hvad skal Danmark leve af i fremtiden for at bevare og udbygge velfærd og velstand?
For at belyse dette spørgsmål fokuserer en stor del af diskussionen på ”produktivitet” som nøglen til
velfærd og velstand. Vi vil i denne rapport argumentere for en supplerende faktor, som vi mener er af
endnu større betydning end selve produktiviteten:
Danmark kan og skal leve af kommercialiseringevnen.
Evnen til at kommercialisere dækker over virksomheders aktiviteter til at tjene penge med deres ydelser
(produkter, service, m.v.). Kort sagt handler kommercialisering om at forstå kundernes behov og
værdiskabelse, matche denne indsigt med ydelser, og bygge passende relationer med kunder for at
forklare værdi. Hvor god en virksomhed er til kommercialisering kan måles som:
Kommercialiseringsefficens = Omsætning / ydelser.
Udgangspunktet for dette working paper vil være en række teoriområder, som er valgt ud fra den opfattelse, at de er centrale repræsentanter for udviklingen indenfor det erhvervsøkonomiske genstandsområde – med såvel aktuel som potentiel værdi for overvejelser og beslutninger vedrørende indtrængning på internationale markeder. Udviklingen i de udvalgte teoriområder vil have form af en kronologisk redegørelse, hvor der fokuseres på deres forudsætninger, indhold og anvendelse samt potentielle relevans og betydning for indtrængningsproblematikken. Dette giver mulighed for at arbejde med teorierne på metaplan samtidigt med, at forskningen kan vurderes i forhold til K.B. Madsens almene metateori, Karl Poppers falsifikationsprincip, Imre Lakatos’ forskningsprogrammer samt Thomas Kuhns paradigme-begreb.
The paper is concerned with the measurement of emotions and the study of the role of
emotions in consumer choice. Contemporary neurological findings suggest that emotions
may play a role in its own right, quite different from the way in which they have been
considered in traditional consumer choice behaviour theory. A large-scale study including
800 respondents, covering 64 brands, provide findings on emotional response tendencies
for the brands, and relate these to involvement, type of need gratification, purchasing
behaviour, etc.