Browsing Department of Management, Politics and Philosophy (MPP/LPF) by Title
-
Exemplified by the transformation of the Danish pine furniture manufacturersLutz, Salla (København, 2009)[More information][Less information]
Abstract: Dette forskningsprojekt tager udgangspunkt i observationer omkring de danske producenter af fyrretræsmøbler. Siden slutningen af 90’erne har industrien været præget af priskonkurrence som ses dels indbyrdes mellem de danske producenter, dels fra aktører i lande med lavere omkostningsstrukturer. Derudover er slutbrugernes interesse for fyrretræsmøbler dalet betragteligt. I takt med den heraf følgende lavere efterspørgsel på fyrretræsmøbler er de danske producenter i stigende grad begyndt at købe færdigproducerede møbler fra lavprismarkeder som Kina og Østeuropa for at komplementere deres egen møbelproduktion. URI: http://hdl.handle.net/10398/7762 Files in this item: 1
Salla Lutz.pdf (1.214Mb) -
[More information][Less information]
-
Raffnsøe, Sverre (København, 2006)[More information][Less information]
-
Industrirådet og efterkrigstidens Danmark 1945 - 1958Lind Larsen, Morten (Frederiksberg, 2012)[More information][Less information]
Abstract: Velfærdsstaten befinder sig i et vadested. Befolkningen bliver ældre, og finansieringsgrundlaget skrumper. Det giver grundlag for diskussioner om, hvorvidt kursen skal justeres eller lægges radikalt om, og hvordan forholdet skal være mellem rettigheder og pligter i fremtiden. I de aktuelle diskussioner om den danske velfærdsstats fremtid er det et tilbagevendende spørgsmål, hvordan den danske velfærdsstatsmodel er opstået, og hvad der egentlig er dens centrale bestanddele. Den danske velfærdsstats rødder kan naturligvis trækkes langt tilbage, men der er efterhånden enighed om, at de første årtier efter befrielsen står som helt centrale i forhold til den moderne danske velfærdsstats historie. I perioden fra 1945 til slutningen af 1950’erne blev en række væsentlige forudsætninger således skabt for, at den moderne velfærdsstat kunne realiseres i 1960’erne og 1970’erne, hvor omfattende velfærdsreformer blev gennemført og en stor offentlig sektor etableredes. URI: http://hdl.handle.net/10398/8399 Files in this item: 1
Morten_Lind_Larsen.pdf (1.475Mb) -
Ernø-Kjølhede, Erik (København, 1999)[More information][Less information]
-
Managing and Researching Inclusive SchoolsRatner, Helene (Frederiksberg, 2012)[More information][Less information]
Abstract: This thesis examines “reflexivity” as the key theme for understanding how Danish school managers work with the currently influential political vision of including students with special needs in the common school (educating children aged 5-16). Despite repeated attempts to realize the vision of inclusion, the number of students referred to special pedagogical services, and thus segregated from the common school, has continued to grow, especially since 1995. There is a widespread consent that this development is due to the schools’ practices and socially constructed categories of “special needs” and “normalcy.” Pedagogical scholars and recent policy initiatives posit that schools can achieve the much-wanted cultural change towards inclusion if teachers reflect (more) on their mindsets and practices. When advocating inclusion, scholars often refer to school managers as “leaders of meaning construction,” thus emphasizing their importance in facilitating cultural change. Existing knowledge practices are depicted as too “durable” with the unintended side-effects of segregation and budget overruns, and school managers are, following, encouraged making teachers change their practices through (self-) reflexivity. URI: http://hdl.handle.net/10398/8459 Files in this item: 1
Helene_Ratner.pdf (2.848Mb) -
Understanding the Finnish ModelVestergaard, Jakob (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: The present working paper reports the results of a study of experiences with the agenda of promoting science-based economic growth in Finland. With the objective of gathering information on best practices, the overall research question of this study was dual: (1) Which institutions, rules and policies have been introduced to stimulate university interaction with industry? (2) Which of these seem, so far, to have been the most successful ones? URI: http://hdl.handle.net/10398/6426 Files in this item: 1
wp10-2003.pdf (385.9Kb) -
The art of creating sociality. Key note presentation at the conference: Entrepreneurial Societies and the English-speaking World: Cultures, Contexts, Perspectives, Paris, September 16-18th, University Sorbonne Nouvelle, Paris 3.Hjorth, Daniel (Frederiksberg, 2010)[More information][Less information]
-
[More information][Less information]
Abstract: Offentlige forvaltninger verden over har været præget af voldsomme reformbølger de seneste 20-30 år, og den private sektor er i stigende grad blevet inddraget i den offentlige serviceproduktion. Privatiseringer og udliciteringer kendetegnede således forvaltningspolitikken i mange vestlige lande op gennem 1980erne og 1990erne. De mange reformtiltag er i forvaltningslitteraturen kendt under betegnelsen New Public Management. En af de senere udviklinger i den moderne forvaltningshistorie er fremkomsten af offentlig-private partnerskaber (OPP). OPP har i dag fået en lignende udbredelse som de tidligere privatiserings- og udliciteringstendenser. De fleste vestlige landeforvaltninger har således forsøgt sig med OPP, og i forvaltningslitteraturen har antallet af publiceringer om emnet været hastigvoksende de seneste cirka 10 år. Trods den store udbredelse, i såvel teori som praksis, skorter der imidlertid med klassifikationer, endsige definitioner af OPP begrebet. Denne afhandling har to centrale formål. Det ene er at afdække OPP begrebets mangetydige betydninger. Det gøres ved at kortlægge hvordan begrebet bliver anvendt i den internationale forvaltningslitteratur. Analysen viser at begrebets grænser er slørede, og at betegnelsen OPP bliver anvendt om en mangfoldighed af offentlig-private samarbejdsformer dækkende over uformaliserede netværksbaserede relationer såvel som stærkt formaliserede kontraktstrukturer. På baggrund af analysen inddeles forvaltningslitteraturen i en række strømninger. Dermed skabes et overblik over feltet som ikke eksisterede forud for analysen. Denne del af analysen munder endvidere ud i en ny måde at klassificere og definere forskellige typer OPP på. OPP er et relativt ungt forskningsfelt. En markant barriere for udviklingen af feltet har været manglen på anerkendte klassificeringer/definitioner. Begrebsdefinitioner er en forudsætning for teoriudvikling. Ved at afdække OPP begrebets mangetydige betydninger, og ved at udvikle nye måder at klassificere og definere OPP på bidrager denne analyse væsentligt til den fremtidige teoriudvikling om OPP. Afhandlingens andet formål er at afdække hvad der kendetegner samarbejdsrelationerne i idriftsatte OPP-projekter. Det er en udbredt opfattelse blandt praktikere såvel som forskere at OPP bebuder noget kvalitativt nyt relativt til de fordums tiders privatiseringer og udliciteringer. Der findes således en udbredt teoretisk diskurs om at OPP indebærer tætte og tillidsbaserede samarbejdsrelationer, dialog og fokus på processer frem for output. På trods af sådanne udbredte forventninger og antagelser om samarbejdsformens karakter, så er der forbavsende få systematiske empiriske studier af hvordan samarbejdsrelationerne ser ud i praksis. Ved empirisk at kortlægge samarbejdets karakter i fem britiske OPP-projekter udfylder afhandlingen derfor et vigtigt hul i den internationale forvaltningslitteratur. Analysen bidrager til litteraturen på to centrale måder. Den viser, for det første, at forventningerne om kvalitativt anderledes samarbejdsrelationer ikke bliver indfriet i flertallet af de analyserede cases. Det forventede skift fra hierarkiske, kontrolorienterede principal-agent relationer mod fladere, tillidsbaserede principalprincipal relationer ses ikke i praksis. For det andet ses der dog alligevel stor variation i den måde hvorpå samarbejdet udmønter sig i de forskellige cases. Den ene case udviser således mange af de førnævnte samarbejdskarakteristika som typisk bliver kædet sammen med OPP. Analyseresultatet peger på, at samarbejdsrelationernes kan udmøntes væsensforskelligt indenfor den samme type kontraktstrukturer. Dette peger videre på, at formelle strukturer kun giver en begrænset indsigt i samarbejdets karakter. For at få en dybere forståelse af OPP, er det derfor nødvendigt at gå bagom kontrakten og analysere hvordan samarbejdsformen udspiller sig i praksis. Der identificeres endvidere en sammenhæng mellem samarbejdspraksis og partnerskabsperformance. De cases som involverer de mest tillidsbaserede og tætte relationer ser samtidig ud til at være de cases, der præsterer bedst. Analyseresultaterne har implikationer for OPP litteraturen og ledelsesmæssige implikationer. For det første giver resultaterne anledning til at revidere den eksisterende teoretiske diskurs om OPP. Der er en tendens i litteraturen til at forbinde bestemte samarbejdsstrukturer med bestemte typer samarbejdsprocesser. Resultaterne her indikerer at disse to dimensioner ikke følger hinanden. Dernæst peger resultaterne på at ressourcer og ledelsesmæssig opmærksomhed med fordel kan rettes mod de løbende samarbejdsprocesser, da dette kan få betydning for samarbejdets udfald. URI: http://hdl.handle.net/10398/7734 Files in this item: 1
Gudrid_Weihe.pdf (4.007Mb) -
Hansson, Finn (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: A central issue in science policy today is the changing role and function of research evaluation. How is quality selected, has local organizational traditions and managerial practices influence on the research evaluation? Who is perceived as peers or evaluators by the researchers and by managers? Recent organizational theory has focused on organizational and social dimensions in private knowledge-based companies, but left out research organizations. How important is the organizational context for the research evaluation processes? The paper will present results from an interview-based study of four private and public research organizations and discuss the importance of the organizational context on the production of new knowledge. URI: http://hdl.handle.net/10398/6310 Files in this item: 1
wp23-2003.pdf (248.6Kb) -
om det filosofiske miljø på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i KøbenhavnGørtz, Kim (København, 2002)[More information][Less information]
-
A possible co-existence in the universities?Hansson, Finn (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: The paper will address the role of the recent implementation of systems of research evaluation in universities. The role of classic quality control system, the peer review, is to produce the most trustworthy knowledge and at the same time function as a learning system in a peer-to-peer learning process based on the norms of science. Scientific work was and to a large degree still is organized as a craft guild with an apprenticeship kind of training function for young scientists, who tacitly have accepted the authoritative hierarchical system normally associated with organizations one or two centuries ago. Recent studies of knowledge creation and learning in organizational learning theory have demonstrated the complexity of the process of knowledge in organizations. But in the university the very accidental and random model for learning is still state of the art, leaving the important learning decisions in relation to knowledge and learning to the individual scientist and not to the organization, the research group or the university. These individualized and unorganized learning systems are at the same time confronted with a much more systematically organized system of research evaluation. The basic question is what will become of the classic internal and tacit modes of learning science by day to day training of young scientists, when new models of research evaluation introduces new forms of governance in universities as a response to policy demands. URI: http://hdl.handle.net/10398/6395 Files in this item: 1
wp19-2005.pdf (153.6Kb) -
Højlund, Holger (København, 2002)[More information][Less information]
-
an outline of the dissertation Coexistence without common senseRaffnsøe, Sverre (København, 2003)[More information][Less information]
-
En analyse af coachingsdiskursens genealogi og governmentalityHede, Tobias Dam (Frederiksberg, 2011)[More information][Less information]
Abstract: Formålet med denne afhandling er at undersøge coachingdiskursens genealogi og ”governmentality”, dvs. dens historiske formationer og normative basis som ledelsesmodel og praksisregime. Problemfeltet formuleres igennem det såkaldte ”symmetriproblem”. Den væsentligste udfordring heri er spørgsmålet om, hvordan en coach kan bistå et andet menneske med at åbne sig for og vende sig imod det, der er væsentligt for den enkelte selv, og det fællesskab, han eller hun definerer sig i forhold til. I det perspektiv er symmetriproblemets analysestrategiske funktion at være samlebetegnelse for tre ”problematiseringslinjer” i coachingdiskursens genealogi og governmentality, der konstituerer sig igennem diskursive strategier for: 1) Ledelse, 2) erkendelse og 3) subjektivitet. Ud fra det perspektiv besvarer afhandlingen følgende research question: Hvordan problematiseres, idealiseres og tilegnes coaching som samtalekunst og ledelsesdisciplin på baggrund af symmetriproblemet? Afhandlingens formål og problemfelt vil i det følgende blive udfoldet i en mere generel indledning ud fra fem overskrifter: 1) Motivation af problemfeltets tilblivelse, aktualitet og relevans; 2) analysestrategisk greb; 3) genstandsfelt; 4) erkendelsesinteresser og forskningsbidrag, samt 5) analysestrategiens disposition og empiriske design. URI: http://hdl.handle.net/10398/8279 Files in this item: 1
Tobias_Dam_Hede.pdf (5.700Mb) -
[More information][Less information]
Abstract: Recent studies of the impact of science parks have questioned traditional assumption about the effect of the parks on innovation and economic growth. Most studies tend to measure the effect by rather traditional measures, revenue, survival of new firms, without taking into account, that knowledge has gained a growing importance in the new economy. If we shift focus to organization theory discussions on new knowledge and innovation has specialized in relation to the process of creation, managing, organizing, sharing, transferring etc. of knowledge. The evaluation of science parks has to relate to the changed role of knowledge in the creation of economic growth. With the help of the concept of the ba from Nonanka, the article discuss if or how traditional organized science parks can become central actors in the new knowledge production or has to be viewed as an outdated institution from the industrial society. Keywords: knowledge creation, ba, science parks, knowledge management URI: http://hdl.handle.net/10398/6365 Files in this item: 1
wp15-2004.pdf (133.9Kb) -
Ernø-Kjølhede, Erik (København, 2000)[More information][Less information]
-
Herlau, Henrik; Tetzschner, Helge (Esbjerg, 2001)[More information][Less information]
-
En socialpsykologisk analyse af forholdet imellem selvledelse, ledelse og stress i det moderne arbejdslivGroth-Brodersen, Signe (Frederiksberg, 2013)[More information][Less information]
Abstract: Afhandlingen rejser et kritisk perspektiv på individualiseringen af sundhedsfremme ud fra en diskussion af ledelse af selvledelse i det moderne arbejdsliv. Det er karakteristisk for den eksisterende danske og internationale forskning i selvledelse, at der er gennemført en begrænset empirisk udforskning af selvledelsens funktion og virke i arbejdslivets praksis. Det er i særlig grad empirisk underbelyst, hvordan variationer i forholdet imellem selvledelse og ledelse indvirker på forekomsten af stresssymptomer. Et nyere dansk empirisk projekt placerer selvledelse, beskrevet som en særlig form for selvorganiseringskompetence, i en positiv position i forhold til at håndtere det grænseløse arbejdsliv. Det grænseløse arbejdsliv beskrives her som det at have frie grænser i forhold til organiseringen af ’arbejdstid og arbejdssted’. Disse resultater udfordrer tidligere studier indenfor arbejdslivsforskning, hvor man i højere grad har set selvledelse koblet sammen med stress og stigende krav til individet (Phil-Tingvad, 2010; Allvin et. al., 2011, Lund & Hvid, 2007). I den internationale forskning beskrives selvledelse som ’Self-Leadership’. Self-Leadership handler om en særlig form for selvkontrol, hvor individet giver sig selv feedback og er selvmotiverende (Neck & Hougton, 2006; Manz & Neck, 2004). Self-Leadership er en teori, der arbejder med selvledelse uden en konkret kobling til arbejdslivet. Teorien beskæftiger sig derfor ikke med selvledelsens sammenspil med ledelsen og herunder betydningen af ledelse som relevant kontekstuelt parameter. Selvledelse bliver set som en eksistentiel form for egenledelse.... URI: http://hdl.handle.net/10398/8626 Files in this item: 1
Signe_Groth-Brodersen.pdf (1.643Mb) -
Hvidbog om international forskning inden for skoleledelseRatner, Helene (Frederiksberg, 2009)[More information][Less information]
URI: http://hdl.handle.net/10398/7953 Files in this item: 1