Browsing Department of Management, Politics and Philosophy (MPP/LPF) by Title
-
The art of creating sociality. Key note presentation at the conference: Entrepreneurial Societies and the English-speaking World: Cultures, Contexts, Perspectives, Paris, September 16-18th, University Sorbonne Nouvelle, Paris 3.Hjorth, Daniel (Frederiksberg, 2010)[More information][Less information]
-
[More information][Less information]
Abstract: Offentlige forvaltninger verden over har været præget af voldsomme reformbølger de seneste 20-30 år, og den private sektor er i stigende grad blevet inddraget i den offentlige serviceproduktion. Privatiseringer og udliciteringer kendetegnede således forvaltningspolitikken i mange vestlige lande op gennem 1980erne og 1990erne. De mange reformtiltag er i forvaltningslitteraturen kendt under betegnelsen New Public Management. En af de senere udviklinger i den moderne forvaltningshistorie er fremkomsten af offentlig-private partnerskaber (OPP). OPP har i dag fået en lignende udbredelse som de tidligere privatiserings- og udliciteringstendenser. De fleste vestlige landeforvaltninger har således forsøgt sig med OPP, og i forvaltningslitteraturen har antallet af publiceringer om emnet været hastigvoksende de seneste cirka 10 år. Trods den store udbredelse, i såvel teori som praksis, skorter der imidlertid med klassifikationer, endsige definitioner af OPP begrebet. Denne afhandling har to centrale formål. Det ene er at afdække OPP begrebets mangetydige betydninger. Det gøres ved at kortlægge hvordan begrebet bliver anvendt i den internationale forvaltningslitteratur. Analysen viser at begrebets grænser er slørede, og at betegnelsen OPP bliver anvendt om en mangfoldighed af offentlig-private samarbejdsformer dækkende over uformaliserede netværksbaserede relationer såvel som stærkt formaliserede kontraktstrukturer. På baggrund af analysen inddeles forvaltningslitteraturen i en række strømninger. Dermed skabes et overblik over feltet som ikke eksisterede forud for analysen. Denne del af analysen munder endvidere ud i en ny måde at klassificere og definere forskellige typer OPP på. OPP er et relativt ungt forskningsfelt. En markant barriere for udviklingen af feltet har været manglen på anerkendte klassificeringer/definitioner. Begrebsdefinitioner er en forudsætning for teoriudvikling. Ved at afdække OPP begrebets mangetydige betydninger, og ved at udvikle nye måder at klassificere og definere OPP på bidrager denne analyse væsentligt til den fremtidige teoriudvikling om OPP. Afhandlingens andet formål er at afdække hvad der kendetegner samarbejdsrelationerne i idriftsatte OPP-projekter. Det er en udbredt opfattelse blandt praktikere såvel som forskere at OPP bebuder noget kvalitativt nyt relativt til de fordums tiders privatiseringer og udliciteringer. Der findes således en udbredt teoretisk diskurs om at OPP indebærer tætte og tillidsbaserede samarbejdsrelationer, dialog og fokus på processer frem for output. På trods af sådanne udbredte forventninger og antagelser om samarbejdsformens karakter, så er der forbavsende få systematiske empiriske studier af hvordan samarbejdsrelationerne ser ud i praksis. Ved empirisk at kortlægge samarbejdets karakter i fem britiske OPP-projekter udfylder afhandlingen derfor et vigtigt hul i den internationale forvaltningslitteratur. Analysen bidrager til litteraturen på to centrale måder. Den viser, for det første, at forventningerne om kvalitativt anderledes samarbejdsrelationer ikke bliver indfriet i flertallet af de analyserede cases. Det forventede skift fra hierarkiske, kontrolorienterede principal-agent relationer mod fladere, tillidsbaserede principalprincipal relationer ses ikke i praksis. For det andet ses der dog alligevel stor variation i den måde hvorpå samarbejdet udmønter sig i de forskellige cases. Den ene case udviser således mange af de førnævnte samarbejdskarakteristika som typisk bliver kædet sammen med OPP. Analyseresultatet peger på, at samarbejdsrelationernes kan udmøntes væsensforskelligt indenfor den samme type kontraktstrukturer. Dette peger videre på, at formelle strukturer kun giver en begrænset indsigt i samarbejdets karakter. For at få en dybere forståelse af OPP, er det derfor nødvendigt at gå bagom kontrakten og analysere hvordan samarbejdsformen udspiller sig i praksis. Der identificeres endvidere en sammenhæng mellem samarbejdspraksis og partnerskabsperformance. De cases som involverer de mest tillidsbaserede og tætte relationer ser samtidig ud til at være de cases, der præsterer bedst. Analyseresultaterne har implikationer for OPP litteraturen og ledelsesmæssige implikationer. For det første giver resultaterne anledning til at revidere den eksisterende teoretiske diskurs om OPP. Der er en tendens i litteraturen til at forbinde bestemte samarbejdsstrukturer med bestemte typer samarbejdsprocesser. Resultaterne her indikerer at disse to dimensioner ikke følger hinanden. Dernæst peger resultaterne på at ressourcer og ledelsesmæssig opmærksomhed med fordel kan rettes mod de løbende samarbejdsprocesser, da dette kan få betydning for samarbejdets udfald. URI: http://hdl.handle.net/10398/7734 Files in this item: 1
Gudrid_Weihe.pdf (4.007Mb) -
Hansson, Finn (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: A central issue in science policy today is the changing role and function of research evaluation. How is quality selected, has local organizational traditions and managerial practices influence on the research evaluation? Who is perceived as peers or evaluators by the researchers and by managers? Recent organizational theory has focused on organizational and social dimensions in private knowledge-based companies, but left out research organizations. How important is the organizational context for the research evaluation processes? The paper will present results from an interview-based study of four private and public research organizations and discuss the importance of the organizational context on the production of new knowledge. URI: http://hdl.handle.net/10398/6310 Files in this item: 1
wp23-2003.pdf (248.6Kb) -
om det filosofiske miljø på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i KøbenhavnGørtz, Kim (København, 2002)[More information][Less information]
-
A possible co-existence in the universities?Hansson, Finn (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: The paper will address the role of the recent implementation of systems of research evaluation in universities. The role of classic quality control system, the peer review, is to produce the most trustworthy knowledge and at the same time function as a learning system in a peer-to-peer learning process based on the norms of science. Scientific work was and to a large degree still is organized as a craft guild with an apprenticeship kind of training function for young scientists, who tacitly have accepted the authoritative hierarchical system normally associated with organizations one or two centuries ago. Recent studies of knowledge creation and learning in organizational learning theory have demonstrated the complexity of the process of knowledge in organizations. But in the university the very accidental and random model for learning is still state of the art, leaving the important learning decisions in relation to knowledge and learning to the individual scientist and not to the organization, the research group or the university. These individualized and unorganized learning systems are at the same time confronted with a much more systematically organized system of research evaluation. The basic question is what will become of the classic internal and tacit modes of learning science by day to day training of young scientists, when new models of research evaluation introduces new forms of governance in universities as a response to policy demands. URI: http://hdl.handle.net/10398/6395 Files in this item: 1
wp19-2005.pdf (153.6Kb) -
Højlund, Holger (København, 2002)[More information][Less information]
-
an outline of the dissertation Coexistence without common senseRaffnsøe, Sverre (København, 2003)[More information][Less information]
-
En analyse af coachingsdiskursens genealogi og governmentalityHede, Tobias Dam (Frederiksberg, 2011)[More information][Less information]
Abstract: Formålet med denne afhandling er at undersøge coachingdiskursens genealogi og ”governmentality”, dvs. dens historiske formationer og normative basis som ledelsesmodel og praksisregime. Problemfeltet formuleres igennem det såkaldte ”symmetriproblem”. Den væsentligste udfordring heri er spørgsmålet om, hvordan en coach kan bistå et andet menneske med at åbne sig for og vende sig imod det, der er væsentligt for den enkelte selv, og det fællesskab, han eller hun definerer sig i forhold til. I det perspektiv er symmetriproblemets analysestrategiske funktion at være samlebetegnelse for tre ”problematiseringslinjer” i coachingdiskursens genealogi og governmentality, der konstituerer sig igennem diskursive strategier for: 1) Ledelse, 2) erkendelse og 3) subjektivitet. Ud fra det perspektiv besvarer afhandlingen følgende research question: Hvordan problematiseres, idealiseres og tilegnes coaching som samtalekunst og ledelsesdisciplin på baggrund af symmetriproblemet? Afhandlingens formål og problemfelt vil i det følgende blive udfoldet i en mere generel indledning ud fra fem overskrifter: 1) Motivation af problemfeltets tilblivelse, aktualitet og relevans; 2) analysestrategisk greb; 3) genstandsfelt; 4) erkendelsesinteresser og forskningsbidrag, samt 5) analysestrategiens disposition og empiriske design. URI: http://hdl.handle.net/10398/8279 Files in this item: 1
Tobias_Dam_Hede.pdf (5.700Mb) -
[More information][Less information]
Abstract: Recent studies of the impact of science parks have questioned traditional assumption about the effect of the parks on innovation and economic growth. Most studies tend to measure the effect by rather traditional measures, revenue, survival of new firms, without taking into account, that knowledge has gained a growing importance in the new economy. If we shift focus to organization theory discussions on new knowledge and innovation has specialized in relation to the process of creation, managing, organizing, sharing, transferring etc. of knowledge. The evaluation of science parks has to relate to the changed role of knowledge in the creation of economic growth. With the help of the concept of the ba from Nonanka, the article discuss if or how traditional organized science parks can become central actors in the new knowledge production or has to be viewed as an outdated institution from the industrial society. Keywords: knowledge creation, ba, science parks, knowledge management URI: http://hdl.handle.net/10398/6365 Files in this item: 1
wp15-2004.pdf (133.9Kb) -
Ernø-Kjølhede, Erik (København, 2000)[More information][Less information]
-
Herlau, Henrik; Tetzschner, Helge (Esbjerg, 2001)[More information][Less information]
-
En socialpsykologisk analyse af forholdet imellem selvledelse, ledelse og stress i det moderne arbejdslivGroth-Brodersen, Signe (Frederiksberg, 2013)[More information][Less information]
Abstract: Afhandlingen rejser et kritisk perspektiv på individualiseringen af sundhedsfremme ud fra en diskussion af ledelse af selvledelse i det moderne arbejdsliv. Det er karakteristisk for den eksisterende danske og internationale forskning i selvledelse, at der er gennemført en begrænset empirisk udforskning af selvledelsens funktion og virke i arbejdslivets praksis. Det er i særlig grad empirisk underbelyst, hvordan variationer i forholdet imellem selvledelse og ledelse indvirker på forekomsten af stresssymptomer. Et nyere dansk empirisk projekt placerer selvledelse, beskrevet som en særlig form for selvorganiseringskompetence, i en positiv position i forhold til at håndtere det grænseløse arbejdsliv. Det grænseløse arbejdsliv beskrives her som det at have frie grænser i forhold til organiseringen af ’arbejdstid og arbejdssted’. Disse resultater udfordrer tidligere studier indenfor arbejdslivsforskning, hvor man i højere grad har set selvledelse koblet sammen med stress og stigende krav til individet (Phil-Tingvad, 2010; Allvin et. al., 2011, Lund & Hvid, 2007). I den internationale forskning beskrives selvledelse som ’Self-Leadership’. Self-Leadership handler om en særlig form for selvkontrol, hvor individet giver sig selv feedback og er selvmotiverende (Neck & Hougton, 2006; Manz & Neck, 2004). Self-Leadership er en teori, der arbejder med selvledelse uden en konkret kobling til arbejdslivet. Teorien beskæftiger sig derfor ikke med selvledelsens sammenspil med ledelsen og herunder betydningen af ledelse som relevant kontekstuelt parameter. Selvledelse bliver set som en eksistentiel form for egenledelse.... URI: http://hdl.handle.net/10398/8626 Files in this item: 1
Signe_Groth-Brodersen.pdf (1.643Mb) -
Hvidbog om international forskning inden for skoleledelseRatner, Helene (Frederiksberg, 2009)[More information][Less information]
URI: http://hdl.handle.net/10398/7953 Files in this item: 1
-
Sisyfos´ videnskabWenneberg, Søren Barlebo (København, 2002)[More information][Less information]
-
Et mixed method studie, der belyser læringskonsekvenser af et lederkursus for et praksisfællesskab af offentlige mellemledereMoesby-Jensen, Cecilie K. (Frederiksberg, 2010)[More information][Less information]
Abstract: The English title of this dissertation, which in the outset was an integrated part of a larger intervention study on the effects of team manager training, is: Social learning and shared practice. A mixed method study showing the learning consequences of a training course for a community of practice of public middle managers. Due to the growth of the elderly population in Denmark and, simultaneously, the fact that a large part of Danish health care workers soon face retirement, in addition to the challenge regarding the recruitment and the holding on to employees in the public health care sector in Denmark in the coming years, this sector is confronted with the task of creating and sustaining sought-after workplaces and one way of doing this is by organizing the work in a efficient and attractive way for the employees, for instance in compliance with the idea of teamwork. This entails change, education and learning, and this dissertation investigates, in a case-study, the social learning consequences of a training course for middle managers in the Danish health care system, and thus poses the research question: What are the intended and unintended learning consequences of the training course ”Managing teams”?.... URI: http://hdl.handle.net/10398/8049 Files in this item: 1
Cecilie_Moesby-Jensen.pdf (3.331Mb) -
The role of laughterMik-Meyer, Nanna (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: The topic of social work does not normally inspire laughter. So it is perhaps not surprising that research into the culture of social work rarely pursues its humorous aspect—the role of irony and laughter, for example. But if Michael Mulkay (1988) is right in suggesting that the domain of humor allows contradictory worlds to coexist, then this topic warrants a closer look. After all, no one would deny that social work involves a measure of contradiction. URI: http://hdl.handle.net/10398/6349 Files in this item: 1
wp16-2005.pdf (88.25Kb) -
[More information][Less information]
Abstract: Hvordan kan man forklare, at små, nystartede, ressourcesvage virksomheder er i stand til at udfordre og sommetider udkonkurrere store, markedsledende foretagender – ofte med utroligt enkle virkemidler? Som er i stand til at ændre spillets regler på trods af intens konkurrence og høje adgangsbarrierer. Praksis viser, at teknologiske opdagelser, produktmæssig nyskabelse, speciel heldig timing eller særlig passivitet fra konkurrenters side langtfra altid er forklaring nok. Der må med andre ord eksistere en unik innovationsform eller -formel, der kan føre til konkurrencefordele ad helt andre veje! Dette paper præsenterer og diskuterer en sådan anden opfattelse af innovation og viden med fokus på den virksomhed eller iværksætter, som ikke har andet at ty til end idérigdom. Som er nødt til at bryde med spillets regler og betræde helt nye stier for at kunne konkurrere. Det har jeg kaldt strategisk innovation. Konklusionen er, at strategisk innovation frembringes af særlige kompetencer. Kompetencer, som den lille, ressourcemæssigt underlegne virksomhed eller outsideren har mindst lige så store chancer for at beherske som etablerede spillere i markedet. Nøglen til strategisk innovation er kreativ markedsviden omsat til ny, overraskende forretningslogik! URI: http://hdl.handle.net/10398/6303 Files in this item: 1
wp4-2005.pdf (249.2Kb) -
Bordum, Anders (København, 2003)[More information][Less information]
-
Privat produktpolitik i det indre markedFrankel, Christian; Højbjerg, Erik (Frederiksberg, 2012)[More information][Less information]
Abstract: De politiske og administrative studier af det indre markeds færdiggørelse har overvejende fokuseret på, hvordan gennemførelsen er bundet til en forandring af kompetence‐ og arbejdsdelingen mellem de eksisterende EU institutioner og medlemslandene. Et sådant EU internt fokus ser imidlertid bort fra, at væsentlige dele af gennemførelsen allerede i 1987 med Fællesaktens vedtagelse blev overladt til de private europæiske standardiseringsorganisationer (ESO2). Når man tænker på, hvor vigtig en rolle disse organisationer er tildelt i udviklingen af det indre marked, kan det undre, at denne uddelegering hidtil ikke har været belyst i nævneværdigt omfang. For det første synes uddelegeringen at indeholde demokratiske udfordringer, fordi private aktører gennem medlemsskab af de autonome europæiske standardiseringsorganisationer deltager direkte og i et vist omfang uden for politisk og administrativ kontrol i at fastlægge reglerne for markedsførelsen af varer i det indre marked. For det andet rejser uddelegeringen en række analytiske spørgsmål om, hvor EU integrationens institutionelle locus skal findes, når sikringen af EUs politiske målsætninger med det indre marked er afhængig af en inter‐organisatorisk koordination mellem EU og ESO. Udover at det indre marked er betinget af institutionelle forandringer inden for rammerne af EU er det ligeledes afhængig af en institutionsdannelse mellem de gensidigt autonome organisationer EU og ESO. Endelig, for det tredje, indebærer uddelegeringen en særskilt udfordring for ESO. I takt med at europæisk teknisk standardisering skal indfri bredere samfundsmæssige og politiske hensyn i markedsdannelsesprocessen er der risiko for, at én af de bærende principper i standardiseringsarbejdet, nemlig frivilligheden, sættes under pres. Der er sandsynligvis grænser for, hvad teknisk standardisering kan levere i forhold til samfundsmæssig regulering uden at undergrave sin egen logik. URI: http://hdl.handle.net/10398/8717 Files in this item: 1
Frankel_Højbjerg.pdf (210.9Kb) -
Omtydningen af melankolien og manien som bipolære stemningslidelser i dansk sammenhæng under hensyn til dannelsen af det moderne følelseslivs relative autonomi. En problematiserings- og erfaringsanalytisk undersøgelseGudmand-Høyer, Marius (Frederiksberg, 2013)[More information][Less information]
Abstract: Afhandlingen har to formål. For det første undersøges hvorledes det blev muligt at de to sygdomsnavne mani og melankoli samt de tilstande de har refereret til i løbet af et bestemt tidsrum, omtrent sammenfaldende med det 19. århundrede, kunne forskyde sig i forhold til tidligere overleverede bestemmelser af en ganske anden art. Hvor tidligere problematiseringsformer i vid udstrækning forbandt disse sygdomslidelser med en fuldstændig galskab stående overfor en der var mere begrænset, udforskes det således hvordan og i forbindelse med hvad melankolien og manien senere kunne finde sammen i et nyt fællesskab omkring stemningen som en særlig artikulationskategori. Det blev her tale om et fællesskab hvori manien og melankolien grundlæggende afgrænsedes og artikuleredes som bestemte sindssygdomme under hensyn til følelseslivets område og hvori de indbyrdes primært kom til at adskille sig bipolært ved det opstemte (lysten, nydelsen, det behagelige) overfor det nedstemte (ulysten, smerten, det ubehagelige). I denne sammenhæng var den førhen definerende afsindighed ikke længere en betingelse for de maniske og melankolske tilstandes sygelighed, men var derimod blevet en ofte forekommende stemningskongruent fremtrædelsesform. Afhandlingens andet formål er på denne baggrund at skildre centrale dele af den historiske baggrund for den særegene fremmedgørelsesfigur der er kommet til at høre til det moderne begreb om psykisk sygdom. Der synes her at være blevet tale om en form for fremmedgørelse der ikke forudsætter den intellektuelle forstyrrelse som førhen kunne sætte den gales sensus privatus udenfor fornuftens forudsatte sensus communis. I stedet er trådt en om sig selv bevidst fremmedgørelse fra et eget sædvanligt selv indenfor rammerne af et fællesskab som både før og efter forrykkelsen er lige så alment som det moderne følelsesliv i sin relative autonomi. Det empiriske materiale for denne historiske undersøgelse består i det bredest mulige udvalg af offentliggjorte ytringer der med herkomst i en dansk sammenhæng i perioden 1800-1900 tematiserer manien og melankolien som psykiske sygdomme. Den analytik som bringes i anvendelse overfor dette materiale er den historiske problematiserings- og erfaringsanalyse, hvilken afhandlingen samtidig præsenterer i sin hidtil mest udviklede form. URI: http://hdl.handle.net/10398/8704 Files in this item: 2