Browsing Department of Organization (IOA) by Subject "teknologi og samfund"
Now showing items 1-2 of 2
-
en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslingerElgaard Jensen, Torben (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: Lad os forestille os, at man som studerende eller forsker nærmer sig en ny teori. Man har nu både hårdt arbejde og en række forvirrende episoder foran sig. Indledningsvis vil man typisk møde den nye teori som en lukket kasse. Man er selv placeret udenfor, men man kan konstatere eller få fortalt, at kassen gør bestemte ting. For eksempel kan man få at vide, at kassen/teorien tager bestemte typer af data ind og sender bestemte typer af forklaringer ud. I et optimistisk øjeblik tænker man måske, at det er relativt entydigt, hvad teorien handler om. Men denne fornemmelse af klarhed varer kun kort. Når man kommer lidt tættere på, opdager man at teorien ikke er én ting, men flere. Der er flere områder, flere væsentlige forfattere og flere varianter af teorien. Dertil kommer, at teorien er karakteriseret ved bestemte relationer: Nogle områder, forfattere og varianter hænger tydeligvis tæt sammen, mens andre har mindre med hinanden at gøre. Det kræver hårdt arbejde at få overblik over disse relationer, men det kan lade sig gøre. Man begynder at sætte pris på review-artikler, og man må i gang med at læse de nøgletekster, som mange refererer til. Efter en ihærdig indsats kan man langsomt vinde klarheden tilbage. Man synes, man er ved at have greb om teorien. Man får måske endda fornemmelsen af at have den i sin hule hånd. Men præcis på dette tidspunkt begynder tingene at glide igen. Man opdager til sin overraskelse - og måske rædsel - at teorien faktisk ikke ligner en lukket kasse. Teorien er i vid udstrækning bygget på et udvalg af ældre teorier, som til lejligheden er blevet fortolket og anvendt på en særlig måde. Desuden er teorien er udviklet i samspil og konflikt med en række samtidige teorier. Teorien har således en livlig og betydningsfuld udenrigspolitik, som man helt har overset fordi man havde travlt med at orientere sig i indenrigspolitikken. De to former for politik kan som bekendt ikke skilles ad, så nu åbner der sig igen en ny horisont: Hvis man skal finde ud af, hvad teorien er, må man opspore dens forbindelser til et sæt af forudgående og samtidige teorier. Hvordan kan man beskrive et fænomen, der i visse øjeblikke ligner en lukket kasse, men som ved nærmere eftersyn består af et uafgrænseligt virvar af elementer og relationer? Dette er i al sin enkelthed og i al sin kompleksitet, hvad aktør-netværksteori (ANT) beskæftiger sig med. ANT er en teori om teorier. Men ANT er også en teori om teknologi, videnskab, sociale aktører, samfund, natur og magt. Alle disse fænomener analyseres med den samme begrebsramme, nemlig den som er antydet i indledningen. Som en første approksimation kan vi sige, at aktørnetværksteori drejer sig om at tænke i punkter og forbindelser fremfor i kasser. I det følgende vil jeg introducere aktørnetværksteori på fra flere forskellige vinkler. Først vil jeg optegne nogle vigtige relationer til andre teoretiske traditioner (udenrigspolitikken) og de væsentligste dele af ANT (indenrigspolitikken). Herefter vil jeg indkredse den særlige analysestrategi som ANT står for. Hvordan analyserer man aktør-netværk? Hvad er de vigtigste analytiske redskaber og fremgangsmåder? og hvad betyder det, at tænke på denne måde? I kapitlets anden del vil jeg gennemgå et antal klassiske ANT-analyser. Formålet med denne gennemgang er dels at give et indtryk af ANTs empiriske og teoretiske bidrag, dels at vise analysestrategien i praksis. URI: http://hdl.handle.net/10398/6689 Files in this item: 1
papers in organization, no. 48, 2003.pdf (241.4Kb) -
Or how materials produce degrees of humanity in strategic research and practiceTryggestad, Kjell (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: The aim of this article is to inquire into the possible significance of materials in the production of emerging strategic outcomes. The article first sets out to discuss the different ways contemporary strategy research define the identity of strategic actors. It is argued that the various schools of strategy research, although different in important respects, operate with a common human centered assumption: Humanity is treated as given – the strategic actor or subject is assumed to be an individual human or a collective of humans. By adding the possible significance of materials and other non-human entities to the explanatory repertoire of strategy research, another line of inquiry is pursued. The performative perspective thus proposed, is inspired by the classical work of Von Clausewitz and the recent anthropology of science, technology and organizational identities. In the proposed perspective, the human centered assumption is no longer just a premise for doing strategy research, but instead considered an interesting emerging outcome to be explained. Further more, the performative perspective allows strategy research to extend the notion of emergent strategies so as to include the possible significance of materials and other non-human entities in the explanation of 2 emerging strategic identities and outcomes. Hence, also a new task has been added to strategy research: To explain how emerging strategic identities – consisting of both humans and non-humans, are produced as part of strategic outcomes. Three cases are presented, each of them with a particular bearing on how materials participate in the making of emerging strategic identities and outcomes: The first case account for strategies transforming plans into anti-plans. This is a case of how a strategic plan is betrayed (or rejected) by an emerging collective consisting of both humans and diverse materials like a paper inscription and heavy machinery. The second case account for how the emerging twin identities of the strategic management subject and the human object are co-produced in interaction with a machine delegate. Finally, the third case account for how the strategic technology and the strategic collective emerge and co-produce each other as a macro-actor, only to become transformed in unexpected ways - as common technology and reflective human subjects. In the concluding section, it is argued that the humanity of the reflective human subject should be regarded as an emerging identity, co-produced in interaction with diverse materials like machinery. It is further argued that strategy research has slowly written out Von Clausewitz original insight in this respect. The complexity Von Clausewitz introduced with the notion of ‘degrees of humanity’ has been replaced with a given humanity, yet the costs of doing so remain outside the frames of contemporary strategy research. Failing to attend to the possible significance of materials in producing degrees of humanity has made strategy research as much producers of strategic outcomes, as providers of explanations and observations. The expression ‘technological strategy as macro-actor’ summarizes these findings and the associated implications for research and practice. URI: http://hdl.handle.net/10398/6699 Files in this item: 1
working paper 2003 no.25.pdf (417.5Kb)
Now showing items 1-2 of 2