Browsing Centres by Author "Schmidt, Marcus"
Now showing items 1-2 of 2
-
Schmidt, Marcus (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: Den foreliggende rapport bygger på en analyse af 871 huskesedler. Sedlerne er dels indsamlet i Jylland og dels i København. Indsamlingen af forbrugernes kasserede huskesedler er foregået såvel inde i dagligvarebutikkerne (indkøbskurve, affaldsspande) som ude foran butikkerne (parkeringsplads, indkøbsvogne). Dataindsamlingen omfatter de største supermarkeder og discountbutikker samt Bilka. Det vedhæftede appendiks forenden indeholder en nærmere redegørelse for den anvendte metodiske fremgangsmåde. Da produkter på en indkøbsseddel ofte er uklart beskrevet ("frugt" "grønt", "diverse pålæg", "weekendguf" osv.) har vi valgt at betegne hver nedfældning, der er protokolleret på papir, som et vareemne eller et indkøbsforsæt. "2 Agurker" og "Rød Merrild, 23,95" er ret præcist beskrevet, hvilket "frugt", "diverse pålæg" eller "morgenmad" ikke just kan siges at være. Medens en indkøbsseddel giver fuld mening og kan "afkodes" af medlemmerne af den pågældende husstand, kan den virke indforstået og delvis uforståelig for udenforstående. Øl er måske ensbetydende med den ramme med 6 Tuborg, som man plejer at købe, "frugt" kan være synonym med bananer, æbler og appelsiner, husstandens tre foretrukne frugter osv. De 871 huskesedler indeholdt i gennemsnit lidt over 9 vareemner. Medens der er store udsving, gælder at flertallet af huskesedler indeholder mellem 3 og 15 vareemner. Der er dog en spredning i opadgående retning. En huskeseddel indeholdt faktisk 60 emner. Se Figur 2 forneden i appendiks. Samlet rummede de 871 sedler 8047 vareemner. Skønsvist drejer det sig om mellem 600 og 800 forskellige produkter. Det præcise tal lader sig ikke helt fastlægge, idet visse vareemner ("grønt", "pålæg" og "tøj" osv. i modsætning til agurker, hamburgerryg og Adidas T-shirt XL) ikke tillader identifikation af et specifikt produkt. Dertil kommer af 542 emner fordelt over 262 sedler ikke kunne identificeres positivt (ulæseligt). URI: http://hdl.handle.net/10398/7677 Files in this item: 1
-
Pettersson, Michael; Schmidt, Marcus (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Denne undersøgelse er igangsat med henblik på at få et reelt billede af hvordan HD studerende på landsplan ser ud. I meget korte træk kan nævnes fra undersøgelsen, med 610 respondenter; Besvarelserne om hvilken organisation/virksomhed de studerende kommer fra, rejser spørgsmål om HD er tilpasset markedet i dag, om vi reelt er dækkende (off.ansatte). Med udgangspunkt i uddannelsens længde, er længden hensigtsmæssig. Nogle af de traditionelle segmenter (ingeniørerne) fravælger HD (1.del) til fordel for alternativer. Spørgsmål om der var forskelle mellem de forskellige HD. Spørgsmål om metode-indlæring blev som et væsentligt element fremhævet for at sikre såvel fagligt fokus som kvalitetsniveau. HD har et godt omdømme, vigtigt at fastholde det faglige niveau. De studerende lægger stor vægt på en international anerkendelse ligesom spørgsmål om en international anerkendt titel. Af spørgeskemaet fremstår at de studerende selv initierer beslutningsprocessen om valg af HD studiet. Spørgsmål om mulighed for customization sammenkædet med fleksibilitet og vejledning. URI: http://hdl.handle.net/10398/7670 Files in this item: 1
cme 2008-016.pdf (320.2Kb)
Now showing items 1-2 of 2