Browsing Research documents by Author "Halskov Jensen, Elisabeth"
Now showing items 1-4 of 4
-
Halskov Jensen, Elisabeth (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: Dette Working Paper indeholder nogle foreløbige resultater af en analyse af den diskursive praksis som den kom til udtryk i de ansvarlige ministres kommunikation under kogalskabskrisen i Danmark og Spanien i 2000 og 2001. Working Paperet fokuserer på den daværende danske fødevareminister Ritt Bjerregaards interaktion med landmændene og tager sit metodiske udgangspunkt i den kritiske diskursanalyse. Analysen viser at på trods af de fremtrædende handelsøkonomiske og politiske promoveringsdiskurser kommer landbrugsreformer og etik til at fremstå som det man hæfter sig ved i talen. Dette hjælpes på vej retorisk via appeller til fælles sandheder og konstant inddragelse og iscenesættelse af landmændene som tilhørende et interessefællesskab hvor det handler om at skabe et bæredygtigt landbrug baseret bl.a. på dyrevelfærd, økologi og miljø. Denne artikel skal ses som et diskussionsoplæg, hvor jeg vil lægge op til refleksion over begreberne kohærens, diskurs og argumentation ved at vise en analyse foretaget inden for rammerne af Faircloughs version af den kritiske diskursanalyse (1992, 1995, 2000, 2003). Analysen er en del af en større undersøgelse af politisk kommunikation, men vil her fokusere på to aspekter af det Fairclough kalder ’diskursiv praksis’, nemlig 1) hvordan forskellige diskurser kommer ind i en tekst (interdiskursivitet) og 2) hvordan teksten lægger op til en bestemt fortolkning (kohærens). Den diskursive begivenhed denne artikel vil behandle er en tale Ritt Bjerregaard holdt på Landbrugsraadets Årsmøde i maj 2001. Tekstens kontekst er BSE-sagen, der involverede hele EU for et par år siden, og tidspunktet ligger efter at de værste kontroverser om kompensationsordninger mv. mellem den daværende landbrugsminister og landbrugets repræsentanter havde fundet sted. Talen tager således sit afsæt i fortiden, men dens formål er fremadskuende og handler mest om hvordan Danmark, Europa og især landmændene skal komme videre efter at have været sendt til tælling økonomisk og omdømmemæssigt af BSE, mund-og klovsyge og andre fødevarekriser. Historien her kommer dog ikke til at handle så meget om selve sagen og dens forløb; jeg har i stedet valgt at fokusere på de kommunikative aspekter i diskursanalysen. Mit formål er på længere sigt at videreudvikle Faircloughs analysebegreber ’interdiskursivitet’ og ’kohærens’, som jeg mener er områder han ikke har udfoldet helt i sin tilgang til kritisk diskursanalyse. Undersøgelsen skal på et tidspunkt ende med at fortælle noget om hvad henholdsvis Ritt Bjerregaard og den spanske landbrugsminister Miguel Arias Cañete fik ud af kogalskabskrisen. Indgik den fx som en kærkommen lejlighed til at forsøge at sætte ETISKE spørgsmål ved landbrugsproduktion, blev den brugt i et POLITISK ærinde til at argumentere for mere lovgivning, handlede den måske kun om at få ØKONOMIEN til at fungere igen, eller var det en blanding af alle tre (og flere med måske) synsvinkler? Og i givet fald, hvis alle disse rationaliteter var i spil samtidig, hvad lod ministeren så stå tilbage som den enkle konklusion borgeren og landmanden kunne drage? URI: http://hdl.handle.net/10398/6858 Files in this item: 1
nr.204-2003ny.pdf (350.5Kb) -
den glade skaberkraft og den sure dekonstruktion?Halskov Jensen, Elisabeth (København, 2003)[More information][Less information]
Abstract: Dette Working Paper kommer til at handle om, hvordan man egentlig kan finde på at arbejde med kritisk diskursanalyse og retorik på én gang, når nu diskursanalysen på den ene side hævder, at vi skal afsløre verdensanskuelser og magtforhold bag sprogbrug, og retorikken på den anden side er mere optaget af at fortælle os, hvordan vi skal styre og målrette vores sprogbrug i skabelsen af tekster. Hvis den kritiske diskursanalyse således repræsenterer ideer om, at mennesker og menneskelige relationer styres af normer, myter og kultur, og at det, vi skal stræbe efter, er at afsløre og dekonstruere dem for at imødegå faren for den totale kontrol, så er vel netop den klassiske retorik repræsentant for det modsatte, nemlig at vi skal operere inden for de afstukne grænser, som normerne og kulturen sætter, for bedst muligt at tale vores sag? Jeg vil her forsøge at vise, at denne fremstilling er for firkantet, og at den pointe, at sproget både skaber og skabes af mennesker og samfund i en dialektisk vekslen, er en hovedpointe i nutidige tilgange inden for både retorik og diskursanalyse. Ligeledes vil jeg argumentere for, at vi i vores private og professionelle virke både har brug for at 'pille tekster fra hinanden' og at vide, hvordan vi former dem på den mest hensigtsmæssige måde. Selv om jeg opererer med begreberne 'klassisk retorik' og 'kritisk diskursanalyse', er der ikke tale om, at jeg her hverken kan eller vil give nogen udtømmende, endsige grundig, gennemgang af nogen af områderne, ligesom jeg heller ikke vil forsøge at tage patent på, hvad hverken klassisk retorik eller kritisk diskursanalyse går ud på. Min artikel er blevet til på baggrund af mine egne beskedne erfaringer med begge områder, herunder mit empiriske arbejde med diskursanalyse af spanske avisartikler, hvor jeg anvender kritisk diskursanalyse a la Fairclough (1992, 1995). URI: http://hdl.handle.net/10398/6854 Files in this item: 1
nr.201-2003.pdf (193.8Kb) -
Media discourse on environmental crises in SpainHalskov Jensen, Elisabeth (København, 2004)[More information][Less information]
Abstract: ABSTRACT. This paper presents an argumentative case study of the discursive representation of risk, responsibility and political action in the Spanish media. The study uses a critical discourse analytical approach combined with theories on risk, agency and political communication in the media. It is argued that an application of the Toulmin model is useful for eliciting systematic overall repre-sentations of responsibility and agency in environmental crises such as the mad cow crisis as well as for revealing relationships between social domains such as moral, politics, economics and science in discourse. Discourse analysis shows that in the Spanish newspaper sample the focus was on the construal of high risk and on the construal of the national Spanish politicians, the EU and the Brit-ish nation as scapegoats. No responsibility was associated with consumers or other individual players. Political action was transformed into a moral respon-sibility on the part of the national and European politicians, constrained by economic and technical-scientific reality and represented as taking place only in the public sphere. KEY WORDS: CDA, World Risk Society, argumentation, media discourse, argumentation, responsibility, political action, Spanish government, environmental crises. URI: http://hdl.handle.net/10398/6851 Files in this item: 1
-
[More information][Less information]
Abstract: Temamøder er blevet en populær kommunikationsform i forvaltningerne, for kommunerne skal i dialog med interessenterne. Men hvilke normer gælder for samtalen på et temamøde, og er der fremtid i denne type møde? Kan kommunerne opbygge en debatkultur og finde et fælles sprog, som interne og eksterne aktører kan trække på og forstå? Denne artikel undersøger spørgsmålene ved at kombinere Norman Faircloughs diskursordensbegreb, Stephen Toulmins argumentmodel og Robert Bales’ Interaction Process Ana-lysis med Jürgen Habermas’ diskursetik i en undersøgelse af autentisk dialog i en kommunal organisation. Og konklusionen er, at videnskabens diskursorden er et godt ’rum’ for dialog med interessenter. Men dialog om videnskab er en kommunikationsform, der kræver planlægning og træning. URI: http://hdl.handle.net/10398/6856 Files in this item: 1
Now showing items 1-4 of 4