Browsing Research documents by Author "Sørensen, Asger"
Now showing items 1-11 of 11
-
A category born and kept in servitude by utilitarianismSørensen, Asger (København, 2003)[More information][Less information]
-
Sørensen, Asger (København, 2002)[More information][Less information]
-
om arbejdets patologi og Georges BatailleSørensen, Asger (København, 2005)[More information][Less information]
-
[More information][Less information]
Abstract: The dialectical aspect in the work of George Bataille is often neglected. At the suggestion of Foucault and Derrida, Bataille is most often even taken to be a non-dialectical thinker. But Bataille worked intensely with Hegel's ideas, his thought was expressed in Hegelian terms, and both his epistemology and his ontology can be considered a determinate negation of Hegel’s position in the Phenomenology. This is shown, first, by analyzing Bataille’s notions of ‘inner experience’, and, second, by showing how Bataille extends dialectics to the natural, non-human realm, and even conceives the link between the human and non-human as itself dialectical. However, once we see the dialectical nature of his theoretical stance, we are struck by a great vagueness in his practical conception of where society ought to be going. URI: http://hdl.handle.net/10398/6311 Files in this item: 1
wp2-2006.pdf (130.4Kb) -
[More information][Less information]
Abstract: Paris havde i 30’erne et sprudlende kulturelt miljø, hvor lokale intellektuelle og kunstnere blandedes med flygtninge fra kommunisme, nazisme og fascisme, hvor marxister, anarkister, dadaister, surrealister og alle mulige andre politiske og videnskabelige grupperinger inspirerede hinanden på kryds og tværs. I et surrealistisk hjørne af denne vrimmel mødtes gruppen Contre-Attaque , altså Mod-angreb i 1935 og underskrev et manifest rettet mod den nyetablerede franske folkefrontsregering. Manifestet kræver en ny politik, nemlig at regeringens passive anti-fascisme vendes til en aktiv anti-fascisme. Blandt underskriverne var digteren Léo Malet, og manifestet var sandsynligvis forfattet af Georges Bataille. Det er denne spinkle forbindelse, som jeg har benyttet som anledning til at præsentere det krimi-univers, som Malet udviklede i 40’erne og 50’erne. Bataille kender jeg nemlig særdeles godt, og hvis man inddrager Batailles filosofi fra samme periode i analysen af Malets tekst, så tyder meget på, at deres bekendtskab og fælles rødder i det nævnte miljø har haft stor betydning for de temaer, de senere kredser om litterært og filosofisk. Første afsnit handler om den særlige genre, krimi’en, hvor Malet imidlertid typisk overses. Andet afsnit introducerer Malet, og tredje præsenterer to fælles temaer med udgangspunkt i Malets og Batailles henvisninger til Sade og Baudelaire, nemlig død og erotik. Det vises, hvordan hvordan de for Bataille er tæt forbundne, og i Malets fremstilling af det erotiske forhold mellem mand og kvinde skabes en kvindefigur, der adskiller sig markant fra dem, man typisk møder i krimi-genren. Fjerde afsnit ser på den politiske ideologi, der viderebringes med de kulturelle normer, der gøres gældende i Malets krimi’er, nemlig småborgerskabets anarkisme, der stadig spiller en stor rolle for den post-moderne venstrefløjs forestillinger om det ideale samfund. URI: http://hdl.handle.net/10398/6325 Files in this item: 1
wp21-2005.pdf (118.7Kb) -
Sørensen, Asger (København, 2005)[More information][Less information]
-
[More information][Less information]
Abstract: As a social scientist of ethics and morality, Luhmann has noticed the ethical wave that has recently swept across the western world, and states that this particular kind of wave seems to have a wavelength of about one hundred years (cf. Luhmann 1989: 9 ff.). Even though the frequency and the regularity of such a phenomenon is both hard to verify and, if true, difficult to explain, it seems fair to say that since the Enlightenment, an approaching fin-de-siecle has brought an increased interest in matters concerning morality and ethics.1 The present peak has in public-political discourse and some parts of business ethics given prominence to especially one term, namely ‘value’. The question that interests me is the following: What does the articulation of ethics and morality in terms of values mean for ethics and morality as such. Or, to put the question in a more fashionably way: What is the value of value for morality and ethics? To make things a bit more precise, we can make use of the common distinction between ethics and morality, i.e. that morality is the immediate, collective and unconscious employment of morals, whereas ethics is the systematic, individual and conscious reflections of morals and morality.2 The main question is then, what the use of ‘value’ as the key-term in moral discourses means to morality as such. Accepting ethics as a part of morality - since one cannot be moral without sometimes reflecting on the validity of the morality employed andexperienced - I have attempted to answer this question by investigating what the use of the term ‘value’ leads to in ethical discourses, i.e., what moral implications it has for ethics to focus on the concept of value. URI: http://hdl.handle.net/10398/6327 Files in this item: 1
wp7-2005.pdf (136.5Kb) -
[More information][Less information]
-
Sørensen, Asger (København, 2007)[More information][Less information]
Abstract: Det er blevet almindeligt at omtale vores samfund som et videnssamfund. Spørgsmålet er imidlertid både, hvad der menes med det, altså hvad et videnssamfund egentlig kan siges at være, og om det er en passende betegnelse for den samlede logik i vores nuværende samfund. Det er disse spørgsmål, der vil blive nærmere diskuteret i det følgende specielt i forhold til videnskab, forskning og videregående uddannelser. Konklusionen bliver desværre, at de bærende strukturer og dynamikker i vores nuværende samfund ikke støtter udviklingen af videnskabelig viden trods de mange politiske erklæringer om at prioritere forskning og uddannelse. Vores nuværende fokus på viden kan derfor bedst betragtes som et symptom på, at vi faktisk er ved at miste vores sikre greb om viden, på samme måde som man først begynder at tale om f.eks. tillid og etik, når de ikke længere er selvfølgeligheder. URI: http://hdl.handle.net/10398/6399 Files in this item: 1
wp4-2007.pdf (172.5Kb) -
socialkonstruktivisme mellem sociologi og filosofiSørensen, Asger (København, 2002)[More information][Less information]
-
Om økonomi i Batailles generelle økonomiSørensen, Asger (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: Til belysning af Batailles såkaldte generelle økonomi redegøres for nogle grundlæggende præmisser for økonomi og for kritikken af dem. Det vises hvordan Bataille inddrager energiens kredsløb gennem univers, natur og samfund i økonomien, ligesom han fastholder det subjektive begær i den indre erfarings perspektiv. Der redegøres for Bataille genrelle økonomi som politisk økonomi, og den sammenlignes med post-moderne begrundelser for hhv. forbrugskapitalisme og begærs kommunisme. Det vises, at Bataille undslipper dem begge, men at den generelle økonomi som politisk økonomi er et modsigelsesfyldt og umuligt projekt. URI: http://hdl.handle.net/10398/6371 Files in this item: 1
wp9-2005.pdf (145.7Kb)
Now showing items 1-11 of 11