| dc.description.abstract |
Lad os forestille os, at man som studerende
eller forsker nærmer sig en ny teori. Man
har nu både hårdt arbejde og en række
forvirrende episoder foran sig.
Indledningsvis vil man typisk møde den
nye teori som en lukket kasse. Man er selv
placeret udenfor, men man kan konstatere
eller få fortalt, at kassen gør bestemte ting.
For eksempel kan man få at vide, at
kassen/teorien tager bestemte typer af data
ind og sender bestemte typer af forklaringer
ud. I et optimistisk øjeblik tænker man
måske, at det er relativt entydigt, hvad
teorien handler om. Men denne
fornemmelse af klarhed varer kun kort. Når
man kommer lidt tættere på, opdager man
at teorien ikke er én ting, men flere. Der er
flere områder, flere væsentlige forfattere og
flere varianter af teorien. Dertil kommer, at
teorien er karakteriseret ved bestemte
relationer: Nogle områder, forfattere og
varianter hænger tydeligvis tæt sammen,
mens andre har mindre med hinanden at
gøre. Det kræver hårdt arbejde at få
overblik over disse relationer, men det kan
lade sig gøre. Man begynder at sætte pris på
review-artikler, og man må i gang med at
læse de nøgletekster, som mange refererer
til. Efter en ihærdig indsats kan man
langsomt vinde klarheden tilbage. Man
synes, man er ved at have greb om teorien.
Man får måske endda fornemmelsen af at
have den i sin hule hånd. Men præcis på
dette tidspunkt begynder tingene at glide
igen. Man opdager til sin overraskelse - og
måske rædsel - at teorien faktisk ikke ligner
en lukket kasse. Teorien er i vid
udstrækning bygget på et udvalg af ældre
teorier, som til lejligheden er blevet
fortolket og anvendt på en særlig måde.
Desuden er teorien er udviklet i samspil og
konflikt med en række samtidige teorier.
Teorien har således en livlig og
betydningsfuld udenrigspolitik, som man
helt har overset fordi man havde travlt med
at orientere sig i indenrigspolitikken. De to
former for politik kan som bekendt ikke
skilles ad, så nu åbner der sig igen en ny
horisont: Hvis man skal finde ud af, hvad
teorien er, må man opspore dens
forbindelser til et sæt af forudgående og
samtidige teorier.
Hvordan kan man beskrive et fænomen, der
i visse øjeblikke ligner en lukket kasse,
men som ved nærmere eftersyn består af et
uafgrænseligt virvar af elementer og
relationer? Dette er i al sin enkelthed og i al
sin kompleksitet, hvad aktør-netværksteori
(ANT) beskæftiger sig med.
ANT er en teori om teorier. Men ANT er
også en teori om teknologi, videnskab,
sociale aktører, samfund, natur og magt.
Alle disse fænomener analyseres med den
samme begrebsramme, nemlig den som er
antydet i indledningen. Som en første
approksimation kan vi sige, at aktørnetværksteori
drejer sig om at tænke i
punkter og forbindelser fremfor i kasser.
I det følgende vil jeg introducere aktørnetværksteori
på fra flere forskellige
vinkler. Først vil jeg optegne nogle vigtige
relationer til andre teoretiske traditioner
(udenrigspolitikken) og de væsentligste
dele af ANT (indenrigspolitikken). Herefter
vil jeg indkredse den særlige
analysestrategi som ANT står for. Hvordan
analyserer man aktør-netværk? Hvad er de
vigtigste analytiske redskaber og
fremgangsmåder? og hvad betyder det, at
tænke på denne måde?
I kapitlets anden del vil jeg gennemgå et
antal klassiske ANT-analyser. Formålet
med denne gennemgang er dels at give et
indtryk af ANTs empiriske og teoretiske
bidrag, dels at vise analysestrategien i
praksis. |
en_US |
This work is licensed under a Creative Commons License.
