Interdiskursivitet og kohærens i en politisk tale

OPEN ARCHIVE

Union Jack
Dannebrog

Interdiskursivitet og kohærens i en politisk tale

Show full item record

Title: Interdiskursivitet og kohærens i en politisk tale
Author: Halskov Jensen, Elisabeth
Abstract: Dette Working Paper indeholder nogle foreløbige resultater af en analyse af den diskursive praksis som den kom til udtryk i de ansvarlige ministres kommunikation under kogalskabskrisen i Danmark og Spanien i 2000 og 2001. Working Paperet fokuserer på den daværende danske fødevareminister Ritt Bjerregaards interaktion med landmændene og tager sit metodiske udgangspunkt i den kritiske diskursanalyse. Analysen viser at på trods af de fremtrædende handelsøkonomiske og politiske promoveringsdiskurser kommer landbrugsreformer og etik til at fremstå som det man hæfter sig ved i talen. Dette hjælpes på vej retorisk via appeller til fælles sandheder og konstant inddragelse og iscenesættelse af landmændene som tilhørende et interessefællesskab hvor det handler om at skabe et bæredygtigt landbrug baseret bl.a. på dyrevelfærd, økologi og miljø. Denne artikel skal ses som et diskussionsoplæg, hvor jeg vil lægge op til refleksion over begreberne kohærens, diskurs og argumentation ved at vise en analyse foretaget inden for rammerne af Faircloughs version af den kritiske diskursanalyse (1992, 1995, 2000, 2003). Analysen er en del af en større undersøgelse af politisk kommunikation, men vil her fokusere på to aspekter af det Fairclough kalder ’diskursiv praksis’, nemlig 1) hvordan forskellige diskurser kommer ind i en tekst (interdiskursivitet) og 2) hvordan teksten lægger op til en bestemt fortolkning (kohærens). Den diskursive begivenhed denne artikel vil behandle er en tale Ritt Bjerregaard holdt på Landbrugsraadets Årsmøde i maj 2001. Tekstens kontekst er BSE-sagen, der involverede hele EU for et par år siden, og tidspunktet ligger efter at de værste kontroverser om kompensationsordninger mv. mellem den daværende landbrugsminister og landbrugets repræsentanter havde fundet sted. Talen tager således sit afsæt i fortiden, men dens formål er fremadskuende og handler mest om hvordan Danmark, Europa og især landmændene skal komme videre efter at have været sendt til tælling økonomisk og omdømmemæssigt af BSE, mund-og klovsyge og andre fødevarekriser. Historien her kommer dog ikke til at handle så meget om selve sagen og dens forløb; jeg har i stedet valgt at fokusere på de kommunikative aspekter i diskursanalysen. Mit formål er på længere sigt at videreudvikle Faircloughs analysebegreber ’interdiskursivitet’ og ’kohærens’, som jeg mener er områder han ikke har udfoldet helt i sin tilgang til kritisk diskursanalyse. Undersøgelsen skal på et tidspunkt ende med at fortælle noget om hvad henholdsvis Ritt Bjerregaard og den spanske landbrugsminister Miguel Arias Cañete fik ud af kogalskabskrisen. Indgik den fx som en kærkommen lejlighed til at forsøge at sætte ETISKE spørgsmål ved landbrugsproduktion, blev den brugt i et POLITISK ærinde til at argumentere for mere lovgivning, handlede den måske kun om at få ØKONOMIEN til at fungere igen, eller var det en blanding af alle tre (og flere med måske) synsvinkler? Og i givet fald, hvis alle disse rationaliteter var i spil samtidig, hvad lod ministeren så stå tilbage som den enkle konklusion borgeren og landmanden kunne drage?
URI: http://hdl.handle.net/10398/6858
Date: 2003-11-28

Creative Commons License This work is licensed under a Creative Commons License.

Files Size Format View
nr.204-2003ny.pdf 342.3Kb PDF View/Open

This item appears in the following Collection(s)

Show full item record