|
Abstract:
|
Denne afhandling handler om mangfoldighed og etik. Mere specifikt sætter
den spørgsmålstegn ved mangfoldighedsledelsens etiske fundament.
Mangfoldighed ønskes ledet med det udgangspunkt, at det er et etisk
anliggende. Det er etisk korrekt at sørge for ligestilling, at tilgodese
minoriteter og dermed at opbygge en arbejdsplads, der er social ansvarlig.
Dette etiske ønske betvivler jeg ikke, men jeg sætter spørgsmålstegn ved det
etiske grundsyn. Mangfoldighedsledelse beror på etiske retninger som
utilitarisme, deontologi og dydsetik. Denne afhandling argumenterer derfor for
et skift mod en nærhedsetik, der tager udgangspunkt i Levinas’ lære om
respekten for den Andens uendelige andethed. Derved argumenterer denne
afhandling, at når forskelligheder på denne måde tydeliggøres og
kategoriseres, øges fokus på forskellighederne—oftest negativt—i stedet for at
tilgodese dem for hvad de i virkeligheden er. Afhandlingen konkluderes ved at sætte fokus på skrøbelighed. Først på den
skrøbelighed i mangfoldighedsledelseslitteraturen, som ’kalder’ på etisk
afbrydelse, derved på skrøbeligheden i den Sydafrikanske situation, og til sidst
på den skrøbelighed jeg som forfatter har overfor min egen tekst. |
This work is licensed under a Creative Commons License.
