|
Abstract:
|
Der synes at være en tendens mod at beskrive offentligt lederskab som udspændt mellem
forskellige hensyn. I ledelsesteori vinder ord som dilemmaledelse og paradoksledelse terræn.
Det er stærke ord. Ord, som beskriver konflikter i mennesker og i grupper, modsætninger
og sågar logisk umulighed. Samtidig har der siden 1990’erne været en tendens
mod at løse lederskabets udfordringer med kompetenceudvikling, med inspiration fra
Human Ressource Management.
I samme tråd peger ledelseslitteratur, debatfora og mange ledere selv på nødvendigheden
i at ruste fremtidens offentlige ledere; så den enkelte leder kan navigere under de spændingsfyldte
vilkår. Den overbevisning kommer blandt andet til udtryk i et voksende antal
uddannelsestilbud til lederne.
Men er forståelsen af offentligt lederskab reduceret til et fokus på, at ledere skal kompetenceudvikles?
Og er et fokus på at få rustet lederne i så fald et robust fundament for
fremtidens offentlige lederskab? |
This work is licensed under a Creative Commons License.
