Formålet med denne rapport er at give en overordnet beskrivelse af anvendelsen af optionsaflønning
i danske børsnoterede selskaber med fokus på udviklingen over tid frem til og med 2006, dvs.
rapporten vil indeholde helt nye resultater i forhold til tidligere undersøgelser. Tilsvarende vil
rapporten også indeholde en beskrivelse af, hvad der karakteriserer den optionsaflønning, der senest
er blevet tildelt.
Rapporten vil dermed primært være ”afrapporterende” og vil ikke indeholde fortolkninger eller
diskussioner af disse resultater. I stedet vil rapporten, for de særligt interesserede, i flere tilfælde
indeholde referencer til artikler, hvor sådanne diskussioner tidligere er foretaget og/eller, hvor de
præsenterede resultater er behandlet mere detaljeret.
Denne rapport er udarbejdet efter anmodning fra Penge- og Pensionspanelet (PPP). Ifølge udvalgets
kommissorium har udvalget haft til opgave at udarbejde en rapport indeholdende forslag til anbefalinger
om investering i obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger. M algruppen er fastlagt som
danske ikke-professionelle investorer, og anbefalingerne forventes at være operationelle og letforst aelige
samt veldokumenterede.