Denne artikel udforsker interaktionen mellem fonologi og syntaks på grundlag af brugen af erkontraktion
i dansk. Artiklen kortlægger de typiske kontekster hvor denne kontraktion er mulig og
rejser derefter spørgsmålet om hvordan det kan forklares at kontraktion i andre sammenhænge er
helt uacceptabel. Sammenlign eksempelvis Det er rart, hvor er typisk realiseres som en forlængelse
af den udlydende vokal i det, med Fortæl ham hvor rart det er, hvor en tilsvarende
sammentrækning af det og er er uacceptabel.
Det vises at muligheden for er-kontraktion er forudsigelig ud fra et kendt samspil
mellem syntaks og fonologi idet kontraktionsmuligheden – eller umuligheden - hænger tæt sammen
med tryktabsforbindelser og enhedstryk, jf. fx Rischel 1983, Thomsen 1990, Hansen og Lund 1983,
Hansen og Heltoft 2011, Basbøll 2005, Herslund 2005.