|
Abstract:
|
Forbrugerrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bedt CEBR
om at udarbejde studie af den eksisterende1 litteratur om
sammenhængen mellem forbruger- og konkurrencepolitik og
produktivitet, vækst og velfærd. Målet har været at lave en empirisk
og policy-orienteret oversigt, der har leverandørskift og
gennemsigtighed som de overordnede indgangsvinkler, selvom også
de traditionelle typer forbrugerbeskyttelse (fx fortrydelsesret og
klagesystem) som påvirker forbrugerens adfærd i købsøjeblikket
behandles. Litteraturgennemgangen
kortlægger de kanaler, hvormed forbrugerne påvirker
økonomiens performance;
identificerer de mest oplagte virkemidler for konkurrence- og
forbrugerpolitik; og
giver eksempler på forbrugernes rolle i forhold til økonomisk
performance.
Aktive og kompetente forbrugere er en forudsætning for at få
konkurrencen på et marked til at fungere, så varerne bliver billigere
og/eller bedre. Hvis forbrugerne ikke reagerer på pris eller kvalitet, er
der ikke megen grund til, at leverandørerne skal lægge sig i selen for
at levere varer med et rimeligt forhold mellem kvalitet og pris. |