Spørgsmålet er om der er aftaleretlig revolution på vej, en revolution som er baseret på,
at hvis virksomhederne vil overleve i den globale økonomi kræves nye initiativer for at
skabe værdi.1 Den globale økonomi er karakteriseret ved omskiftelighed og aggressiv
konkurrence. Derfor kan virksomheder sjældent stå alene om at skabe værdi.2 Det er
forandringen i virksomhedernes værdiskabelse, som er årsagen til revolutionen. I stedet
for at skabe værdi alene skaber virksomhederne nu værdier i fællesskab og til det
kræves nye samarbejdsformer og nye måder at indgå aftaler på, selv i virksomhedens
første levetid. De gamle metoder og teorier duer således ikke mere.
Nye samarbejdsformer indbefatter både i Storbritannien,3 USA og i Danmark begrebet
partnering. Selv om partnering er et forholdsvist nyt begreb i Danmark, har partnering
allerede i USA vist at være vejen til fundamentale forandringer for, hvordan store
virksomheder kontraherer.