Browsing Ph.D. theses (LA/JUR) by Title
Now showing items 1-6 of 6
-
[More information][Less information]
Abstract: Denne afhandling indeholder en retsdogmatisk analyse af beskatning af derivater efter gældende dansk ret. Derivater er finansielle instrumenter, hvis værdi direkte afhænger af værdien af en eller flere underliggende aktiver. De mest kendte derivater er futures, forwardkontrakter, optioner og swaps. Derivater handles flittigt på det finansielle marked og anvendes til at hedge uønskede risici, spekulere i fremtidige markedspriser og udnytte eventuelle arbitrage muligheder. Begrebet derivater anvendes ikke i dansk skatteret. Generelt er kontrakter, der betegnes som forwardkontrakter (terminer) og optioner (aftaler om køberetter og salgsretter) omfattet af det skatteretlige begreb finansielle kontrakter. Beskatningen af finansielle kontrakter er særskilt reguleret i Kursgevinstloven og en analyse af reglernes anvendelsesområde udgør den primære del af afhandlingen. I analysen af den skatteretlige behandling af derivater analyseres to grundlæggende problemstillinger; kvalifikation og behandling. Kvalifikationen af instrumenterne og det tilhørende afkast er essentiel, eftersom den samlede skattepligtige indkomst og formue inddeles i flere indkomsttyper, som kan underlægges en differentieret skatteretlig behandling. Kvalifikationen af finansielle instrumenter følger af KGL §§ 29 og 30. Herefter er terminskontrakter, købe- og salgsretter samt strukturerede fordringer omfattet af begrebet finansielle kontrakter og derfor de særlige regler om generel lagerbeskatning. Det følger af forarbejderne, at reglerne ligeledes finder anvendelse for finansielle kontrakter, der indgår som et delelement i en samlet aftale. I den forbindelse er det vurderet hvorvidt og i givet fald hvornår, finansielle instrumenter skal kvalificeres som ét samlet instrument eller alternativt splittes op i delkomponenter. Dette skal ses i lyset af, at derivater alene eller i kombination med andre finansielle instrumenter netop kan anvendes til at duplikere afkastet på andre transaktioner. Visse typer af kontrakter er positivt undtaget efter KGL § 30 under opfyldelse af leveringskravet, kravet om ingen afståelse og ingen modgående kontrakter.1032 Generelt skal de undtagne kontrakter beskattes sammen med det underliggende aktiv. Dette er formentlig også årsagen til, at betingelserne for undtagelsen er, at den finansielle kontrakt er tæt knyttet til ejerskab af det underliggende aktiv. URI: http://hdl.handle.net/10398/8438 Files in this item: 1
Katja_Joo_Dyppel.pdf (5.943Mb) -
I et internationalt og komparativt perspektivSchmidt, Peter Koerver (Frederiksberg, 2013)[More information][Less information]
Abstract: Emnet for denne afhandling er dansk skatteretlig CFC-lovgivning. Denne form for lovgivning går kort fortalt ud på, at aktionæren i et selskab under særlige omstændigheder skal medregne en andel af selskabets indkomst til sin egen skattepligtige indkomst, selvom selskabet ikke har udloddet udbytte til aktionæren. I international sammenhæng er CFC en forkortelse for Controlled Foreign Corporation (eller Company), og som forkortelsen antyder, finder sådanne regler normalt kun anvendelse, hvis selskabet er kontrolleret af aktionæren og er hjemmehørende i udlandet. Med andre ord angår CFC-beskatning normalt indkomsten i udenlandske datterselskaber. Uden CFC-regler vil beskatningen af aktionæren normalt være udskudt til det tidspunkt, hvor det udenlandske datterselskab udlodder udbytte til aktionæren, eller hvor aktionæren afstår sin aktiepost i det udenlandske datterselskab. I andre tilfælde vil beskatning hos aktionæren slet ikke finde sted. Såfremt det land, hvori det udenlandske datterselskab er hjemmehørende, ikke beskatter datterselskabets indkomst eller kun beskatter indkomsten med en lav sats, er der således mulighed for at skatteudskydelse eller skatteundgåelse kan forekomme, hvis aktionæren indretter sig således, at indkomst oppebæres af det udenlandske datterselskab i stedet for hos aktionæren selv. Det grundlæggende formål med afhandlingen er – ved anvendelse at den retsdogmatiske metode – at analysere dansk CFC-lovgivning og praksis med henblik på at udlede gældende ret på området – de lege lata. I den forbindelse er det tillige hensigten at identificere uklarheder samt vurdere, om de danske CFCregler strider mod indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster eller EU-retten. Et yderligere formål med afhandlingen er at vurdere, hvorvidt dansk CFC-lovgivning kan anses for at imødekomme visse retspolitiske hensyn, og såfremt dette ikke er tilfældet at komme med alternative bud på, hvordan de danske CFC-regler med fordel kan udformes. Med andre ord har afhandlingen også haft til formål at komme med betragtninger de lege ferenda Dansk CFC-beskatning for selskaber kan finde sted hvis tre hovedbetingelser opfyldes: 1) Selskabet er moderselskab for et datterselskab (kontrolbetingelsen), 2) datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst (indkomstbetingelsen), og 3) datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 % af selskabets samlede aktiver (aktivbetingelsen). Såfremt CFC-betingelserne opfyldes, er retsvirkningen, at moderselskabet skal medregne hele datterselskabets indkomst til den moderselskabets egen skattepligtige indkomst – med creditlempelse for den af datterselskabet betalte skat. Afhandlingen indeholder en omfattende analyse af ovennævnte betingelser for CFC-beskatning samt retsvirkningen heraf, og det fremhæves bl.a., hvor disse ganske komplekse regler indeholder fortolkningsmæssige vanskeligheder. URI: http://hdl.handle.net/10398/8695 Files in this item: 1
Peter_Koerver_Schmidt.pdf (3.950Mb) -
The prohibition against misleading names in an internal market contextRørdam, Mette Ohm (Frederiksberg, 2013)[More information][Less information]
Abstract: This thesis investigates how food naming is regulated in the European Union with the aim to structure and explain the different rules regulating food naming and the interactions between the different rules, thereby clarifying de lege lata. Further, the thesis sets out to determine to what degree the Member States within the EU are free to regulate the naming of imported as well as domestically produced food, by way of legislation and/or by enforcement of the prohibition against misleading names. The interaction between the prohibition against misleading names and the obligation to mutually recognise names which have been legally used in other Member States are central in this thesis. The first part of the thesis introduces the thesis subject and provides an explanation to the approaches taken. The empirical data used for identifying practical real-life cases concerning potentially misleading names is presented. The second part of the thesis elaborates on the various EU rules in secondary law, their scope and objectives, including an examination of the rationales behind the rules based on application of economic theory. The borderlines between the rules are clarified. Part three of the thesis contains legal dogmatic analyses and discussions of the different EU rules regulating food naming. The analyses of the rules are based on practical real-life cases in which food naming has shown to be a challenging task. The difficulties addressed relate to: precision of names (the task of finding a name precise enough to provide adequate information to consumers without narrowing the product’s competitive field); product identity (difficulties in naming products that refer to specific ingredients and in which traditional ingredients have been replaced); the use of geographical names (which potentially mislead consumers) and language difficulties. In the last chapter of part three an analysis is provided of the concept of fairness and general prohibition against misleading consumers in order to clarify the criteria for applying these in real-life cases. Despite the existence of rather detailed rules on naming and labelling of food, which provides clarity in relation to food naming, the application of these rules is dependent on consumers’ expectation and potentially deception which must be assessed on a case-by-case basis, whereby the predictability of the rules is weakened. Part four of the thesis focuses on the borderlines between primary and secondary EU law and on answering the second part of the research question. Primary EU law defines the fundamental borderlines for EU law on food names and limits how food legislation can and must be applied. First part of this analysis focuses on the naming of imported food products, while the second part focuses on the naming of domestically produced food. The relevant sources of law are analysed and discussions are provided. It is concluded that the principle of mutual recognition takes precedence over the prohibition against misleading names, which prevents Member States from regulating the naming of imported food, by way of legislation and by enforcement of the prohibition against misleading names. Secondary EU law also limits how Member States can regulate the naming of domestically produced food. Part five provides the conclusion to the research question. URI: http://hdl.handle.net/10398/8670 Files in this item: 1
Mette_Ohm_Rørdam.pdf (1.743Mb) -
En skatteretlig analyse af SEL §§ 11, 11B og 11CTell, Michael (Frederiksberg, 2012)[More information][Less information]
Abstract: Emnet for denne afhandling er rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens §§ 11, 11B og 11C. Selskabets valg af finansiering består grundlæggende af et valg mellem egenkapital og fremmedkapital (gæld). Valget herimellem påvirker indkomstopgørelsen forskelligt. Ved gældsfinansiering flyttes beskatningen fra selskabsniveau til investorniveau, hvorved selskabsbeskatningen kontra investorbeskatningen er afgørende for de skattemæssige incitamenter ved valget mellem egen- og fremmedkapital. En lavere beskatning af investor, eksempelvis ved en ikke-hjemmehørende investor, skaber incitament til en højere gældsandel på selskabsniveau, hvorved at indkomst flyttes til beskatning udenfor Danmark.1251 Rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL §§ 11, 11B og 11C skal hindre en sådan udflytning af skattetilsvar i specifikke situationer. URI: http://hdl.handle.net/10398/8427 Files in this item: 1
Michael_Tel.pdf (6.612Mb) -
A Legal and Theoretical Exploration of How to Regulate Unoriginal Database Contents and Possible Suggestions for ReformHerr, Robin Elizabeth (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Controversial from its inception, the European Database Directive protects unoriginal contents in contrast to the United States where there is no statutory protection. Despite this extra incentive, empirical evidence seems to indicate that database production in the European Community remains largely unchanged while that in the United States is increasing, at least in the short term. Dissatisfaction with the Directive has sparked efforts to revise database protection policy, including by the European Commission. In order to determine the best method of regulation, three factors are explored in this Ph.D. thesis: the nature of the database industry, regulatory theories emanating from economic analysis of the law and the evidence offered by the US and EC protection regimes. A major insight that emerges is that the productive potential of secondary producers, what the author terms re-users, is being undervalued in Europe. A greater emphasis on access could harness their economic potential. However, this conclusion comes with a twist based upon the American experience. A reduction in statutory protection could result in a switch to production models that emphasize access. But it could also result in models that reduce access even more than at present. In order to ensure a productive future, rigorous monitoring and regulatory adjustment is in order. URI: http://hdl.handle.net/10398/7716 Files in this item: 1
robin_herr.pdf (844.3Kb) -
Viken, Monica (Frederiksberg, 2011)[More information][Less information]
Abstract: The focus of this thesis is an analysis of the legal aspects and use of surveys in trademark and marketing practice litigation in Norway. I examine the legal relevance of surveys and analyse how they are considered as evidence by the courts and administrative bodies. Human behaviour can be defined within a legal context by interpreting legal sources and also by developing a survey based on the market place. In this thesis, I compare the use of survey findings as evidence of human perceptions in the context of the average consumer who represents the opinion of the relevant group. If the factual public opinion of the respective group of addressees is taken into consideration, the rules are interpreted with a basis in the market place (reality), and not within a formal legal framework (abstraction)... URI: http://hdl.handle.net/10398/8367 Files in this item: 2
Monica_Viken_Abstracts_only.pdf (92.83Kb)Monica_Viken.pdf (1.886Mb)
Now showing items 1-6 of 6