Browsing Working Papers (CVL) by Title
Previous Page
Now showing items 3-10 of 10
-
Elkjær-Larsen, Jens Kristian; Goldschmidt, Lars (København, 2008)[More information][Less information]
Abstract: Trods vore meget forskellige faglige baggrunde som hhv. ingeniør og statsaut. revisor har vi begge løbende funderet over kontrolverdenens mangfoldighed i såvel det offentlige som det private regi. Vi har begge skrevet om det, Elkjær-Larsen (2002) og Goldschmidt (1993 og 1997) og ved et tilfælde fandt vi anledning til at definere et fælles projekt, som vi herefter har arbejdet med i et års tid. Vi har udvalgt syv områder, som vi kender bedst, og de har dannet et iterativt samspil med en opstillet kontrolmodel, som vi herefter har afprøvet og brugt på de syv forvaltningers kontrolstruktur. URI: http://hdl.handle.net/10398/6761 Files in this item: 1
2008-106.pdf (899.8Kb) -
Exploring the Potential of Critical Realist Case Studies of “What Could Be” for a Critically Performative CMSKoss Rasmussen, Rasmus (, 2011)[More information][Less information]
URI: http://hdl.handle.net/10398/8298 Files in this item: 1
Encouraging_cases_Working_paper_2_.pdf (179.2Kb) -
Elkjær-Larsen, Jens Kristian; Goldschmidt, Lars (København, 2005)[More information][Less information]
Abstract: Erhvervsrettet forskning i ledelse foregår i vidt omfang i samarbejde med virksomheder, der selv arbejder med forskningens problemstillinger. Det betyder, at der forskes i et felt, der selv reflekterer over de problemstillinger, der undersøges, og som kan bidrage til videnproduktionen på mange andre måder end som "rå data". Forskerne kommer med mange forskellige relationer til feltet. Fra en rolle som ren observatør, over rollen som forskende konsulent til egentlig praktiker, der forsker i sit eget miljø. Derfor er det interessant som forsker indenfor dette område at se på metodiske tilgange, der nyttiggør feltets og forskerens egne indsigter i de problemstillinger, der søges belyst, og som direkte kan understøtte aktørernes egen håndtering af disse. Det er interessant ud fra en "traditionel" universitetsbaseret forskningssynsvinkel, og det er interessant i den bredere diskussion af, hvordan virksomhederne styrker deres egen evne til "forskningsbaseret" refleksion over egen praksis. Aktionsforsknings traditionen har sit udgangspunkt i forskernes samspil med et reflekterende felt og er derfor en vigtig metodisk inspirationskilde til den erhvervsorienterede forskning. Men aktionsforskningen er ikke konsolideret som én fælles forskningstradition. Der er derimod udviklet en række forskningsmetodiske tilgange såsom: Aktionsforskning, Action science, Sociologisk fantasi, Bruger/borger involvering i udviklingsprojekter, Dialogforskning, Reflective practice, Action learning, Appreciative inquiry, Communities of Inquiry in Communities of practice, Clinical inquiry (Baskerville 1996). Metoderne er udviklet i relation til det felt eller problemstilling, som forskergrupperne var engagerede i, og kun enkelte er tænkt ind i en erhvervsforskningskontekst. Denne mangfoldighed har ført til, at det enkelte erhvervsforskningsprojekti stort omfang har skullet definere sit eget ståsted for sin interaktion med feltet, opstille sineegne kriterier for etik, kvalitet og generaliserbarhed af resultater og så fremdeles. URI: http://hdl.handle.net/10398/6765 Files in this item: 1
-
Rundt om begrebets meta-teoretiske karakteristikaØrts Hansen, Carsten (København, 2007)[More information][Less information]
Abstract: Det er relativt let at konstatere, at ledelsesteknologier indtager en stadig større rolle i virksomheder og organisationer. De gode historier om ledelsesteknologi kommer i en lind strøm fra forskningsinstitutioner, konsulenter samt virksomheder og organisationer, der med succes anvender en ledelsesteknologi. Balanced Scorecard, Videnregnskaber, Capability Maturity Model, Activity Based Costning, Benchmarking m. fl. er således velkendte og udbredte ledelsesteknologier i såvel offentlige som private organisationer. På trods heraf, er forståelse af hvad der er teknologi ofte en diffus størrelse, ikke mindst fordi tilgangene til, hvad der menes med teknologi, er meget forskellige. Med andre ord kræver spørgsmålet om, hvad der egentlig forstås ved en ledelsesteknologi, en nærmere analyse, og i denne artikel introduceres forskellige måder at betragte en ledelsesteknologi på, og det tydeliggøres, hvilke meta-teoretiske antagelser der kan anlægges og diskuteres ud når vi tager om ledelsesteknolgier. URI: http://hdl.handle.net/10398/6764 Files in this item: 1
104-2007.pdf (172.6Kb) -
[More information][Less information]
Abstract: Denne artikel handler om internationalisering af ledelsesteknologier/viden gennem casestudier. Med klare budskaber og empirske beviser, udgør casestudier ofte nutidens sande og autoriserede viden om, hvordan virksomhedsledere skal opfatte verden og hvad de skal indrette deres handlinger efter. Arbejdet med at skabe casestudier kan sammenlignes med at putte skibe i flasker; vores autoriserede og sande ledelsesviden er som skibene, fordi, når først vores viden er inde i flasken som en vedtaget sandhed ser det ud som om den altid har været der og altid vil blive der. Imidlertid er arbejdet med at skabe casestudier et minutiøst og fantasifuldt arbejde, der får arbejdet med at bygge skibe i flasker til at blegne. Det skyldes ikke mindst at arbejdet ikke sker på et hyggeligt bord med lup og pincet som man måske kender det fra scenen med Poul Reichardt i ”Olsenbanden”, men derimod udfolder sig i en kompleks videnskabelig arena med forskere, tekster og praktikere. I artiklen bliver casen SoftCorp betragtet som et laboratorium, hvilket længe har været et feltråb blandt forskere, når talen falder på refleksion omkring videns skabelse (Hacking 1992, Latour 1983, Latour & Woolgar 1979). Interessen kan også siges netop at baseres på den kendsgerning, at laboratoriet i sig selv er en central notation i vores forståelse af objektiv/sand viden og af forskningen og dens udvikling. I denne artikel er argumentet således at casestudiet er center for selv samme mekanismer og processer som laboratoriet, der skaber sand og objektiv viden og det netop er dette element der gør casestudiet til en vigtig aktør i internationaliseringen af (erhvervs-)forskningens videns skabelse. På baggrund af artiklen kan læseren derfor forvente at lære to ting: forvent at lære noget af forskere og ledelsespraktikere og forvent at lære meget om forskere og ledelsespraktikere. URI: http://hdl.handle.net/10398/6767 Files in this item: 1
105-2007.pdf (329.7Kb) -
Forskellighed og innovation del IIUhlenfeldt, Thomas; Hinz, Ole (København, 2006)[More information][Less information]
Abstract: I nærværende rapport belyses de konkrete muligheder og udfordringer der møder danske virksomheder i forbindelse med ansættelsen af nydanskere. Herunder ser vi nærmere på, i hvilket omfang etnisk diversitet overhovedet opleves som et relevant tema ude i virksomhederne, hvilke organisatoriske konsekvenser den øgede diversitet har medført, og i givet fald hvordan den søges håndteret. Sidst, men ikke mindst undersøges, hvorvidt virksomhederne formår at omsætte medarbejdernes forskelligheder til konkret innovation eller anden form for værdiskabelse. Rapporten bygger på casestudier i 11 danske virksomheder fra forskellige brancher. Den overordnede konklusion på disse studier er at langt den overvejende del af de adspurgte ledere i virksomhederne oplever ansættelsen af nydanskere som værende helt eller hovedsageligt problemfrit. De nydanske medarbejdere opleves således som en særdeles stabil og samvittighedsfuld arbejdskraft som assimileres relativt problemfrit ind i den eksisterende virksomhedskultur. I enkelte tilfælde har ansættelsen af nydanskere dog krævet forskellige tiltag og tilpasninger af varierende omfang fra lidt mere lederopmærksomhed til mere omfattende programmer. Samtidig fremhæves især sprogvanskeligheder som en væsentlig udfordring. Derudover er det for ingeniørvirksomhedernes vedkommende ofte vanskeligt at oversætte en udenlandsk ingeniøruddannelses kompetencer til danske forhold. Personaleafdelingernes evne til at vurdere disse nydanskeres kvalifikationer er i disse virksomheder kritisk. I rapporten præsenteres afslutningsvis en model som beskriver tre forskellige måder hvorpå nydanskere kan bidrage til virksomheders værdiskabelse. URI: http://hdl.handle.net/10398/6762 Files in this item: 1
integrationsrapport-II.pdf (180.2Kb) -
Forskellighed og innovation del IIUhlenfeldt, Thomas; Hinz, Ole (København, 2006)[More information][Less information]
Abstract: I nærværende rapport belyses de konkrete muligheder og udfordringer der møder danske virksomheder i forbindelse med ansættelsen af nydanskere. Herunder ser vi nærmere på, i hvilket omfang etnisk diversitet overhovedet opleves som et relevant tema ude i virksomhederne, hvilke organisatoriske konsekvenser den øgede diversitet har medført, og i givet fald hvordan den søges håndteret. Sidst, men ikke mindst undersøges, hvorvidt virksomhederne formår at omsætte medarbejdernes forskelligheder til konkret innovation eller anden form for værdiskabelse. Rapporten bygger på casestudier i 11 danske virksomheder fra forskellige brancher. Den overordnede konklusion på disse studier er at langt den overvejende del af de adspurgte ledere i virksomhederne oplever ansættelsen af nydanskere som værende helt eller hovedsageligt problemfrit. De nydanske medarbejdere opleves således som en særdeles stabil og samvittighedsfuld arbejdskraft som assimileres relativt problemfrit ind i den eksisterende virksomhedskultur. I enkelte tilfælde har ansættelsen af nydanskere dog krævet forskellige tiltag og tilpasninger af varierende omfang fra lidt mere lederopmærksomhed til mere omfattende programmer. Samtidig fremhæves især sprogvanskeligheder som en væsentlig udfordring. Derudover er det for ingeniørvirksomhedernes vedkommende ofte vanskeligt at oversætte en udenlandsk ingeniøruddannelses kompetencer til danske forhold. Personaleafdelingernes evne til at vurdere disse nydanskeres kvalifikationer er i disse virksomheder kritisk. I rapporten præsenteres afslutningsvis en model som beskriver tre forskellige måder hvorpå nydanskere kan bidrage til virksomheders værdiskabelse. URI: http://hdl.handle.net/10398/6294 Files in this item: 1
integrationsrapport.pdf (180.2Kb) -
Are we witnessing an enchantment?Larsen, Bøje; Aagaard, Peter (København, 2006)[More information][Less information]
Abstract: The classical ideals of science can be seen as an example of the drive towards rationalisation in modern capitalistic societies. It is a specialized activity, based on sine ira et studio, modernism and a production orientation. Based on a case - the Holistic Learning Centre [name changed] situated in Copenhagen - we argue that a post-rational form of research activity is emerging which revert these features. We term this new type of research "enchanted research", "sciencetainment" and "Mode2-b research". The factors that facilitate this development include the boring style of conventional research, growing competition for research funds, more project funding compared to institutional funding and a demand for accountability. Countervailing forces also exist, however. URI: http://hdl.handle.net/10398/6766 Files in this item: 1
060901-bl 3. wp om enchantment.pdf (116.6Kb)
Previous Page
Now showing items 3-10 of 10