Kapitalfondenes metoder og kompetencer

OPEN ARCHIVE

Union Jack
Dannebrog

Kapitalfondenes metoder og kompetencer

Show simple item record

dc.contributor.author Spliid, Robert
dc.date.accessioned 2014-06-20T09:26:43Z
dc.date.available 2014-06-20T09:26:43Z
dc.date.issued 2014-06-20
dc.identifier.isbn 9788793155329
dc.identifier.isbn 9788793155336
dc.identifier.issn 0906-6934
dc.identifier.uri http://hdl.handle.net/10398/8934
dc.description.abstract Afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål er, hvordan kapitalfondene skaber værdi for deres porteføljevirksomheder ved brug af metoder og kompetencer. Metoderne er de instrumenter, kapitalfondene anvender, mens kompetencerne er deres evne til at benytte metoderne effektivt. Siden den første kapitalfond så dagens lys i midten af 70’erne, har der været betydelig fokus på denne ejerskabsform. På den ene side er kapitalfondene blevet kritiseret for at skabe værdi for aktionærerne på andre stakeholderes bekostning, på den anden side er der gjort adskillige forsøg på at påvise, at virksomheder i kapitalfondsejerskab klarer sig bedre end andre virksomheder. Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at ingen ejerskabsform er den optimale under alle forhold. Alle virksomheder gennemlever forskellige faser, og kapitalfondsejerskabet egner sig bedst for virksomheder, der har behov for hurtig transformation. Undersøgelser af, hvordan kapitalfondsejede virksomheder klarer sig i sammenligning med andre virksomheder, bidrager derfor ikke til at fremme forståelsen for kapitalfondenes værdiskabelsesproces. Kapitalfondenes funktion som tidsbegrænset ejer forstås bedst ved at analysere dem i den kontekst, de opererer. Kapitalfondene udgør ikke en homogen investorgruppe, der handler ens på alle udfordringer, men de råder over bestemte instrumenter og kompetencer, som tegner et mønster i den måde, de arbejder på. Afhandlingens formål er at afdække dette mønster. Metoden er en casebaseret analyse af tre danske kapitalfondsejede virksomheder, som er udvalgt efter en række krav til forskellighed. De tre cases er byggevarekæden DT, som var ejet af en kapitalfond fra 2003 til 2006, fjernvarmerørsproducenten Logstor, som var ejet af kapitalfonde i to omgange fra 1999 til 2013, og medicinalvirksomheden Nycomed, som var ejet af kapitalfonde i tre omgange fra 1999 til 2011. Der er således i alle tre tilfælde tale om virksomheder, som er exited, så kapitalfondsejerskaberne kan ses i deres helhed. Undersøgelsen er baseret på interviews med 21 personer, hvoraf de 20 har haft en tilknytning til en af de tre virksomheder, mens den sidste repræsenterer en bank, der har deltaget i finansieringen af alle tre virksomheder. De 20 personer med direkte tilknytning til de tre virksomheder repræsenterede fire grupper: kapitalfondene, bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne. Repræsentanterne for de fire grupper redegjorde fra hver deres synsvinkel for, hvorledes de mente, kapitalfondene arbejdede med virksomheden. en_US
dc.format.extent 452 en_US
dc.language dan en_US
dc.relation.ispartofseries Ph.d. Serie;16.2014
dc.title Kapitalfondenes metoder og kompetencer en_US
dc.type phd en_US
dc.contributor.corporation Copenhagen Business School. CBS en_US
dc.contributor.department Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse en_US
dc.contributor.departmentshort INT en_US
dc.contributor.departmentuk Department of International Economics and Management en_US
dc.contributor.departmentukshort INT en_US
dc.publisher.city Frederiksberg en_US
dc.publisher.year 2014 en_US


Creative Commons License This work is licensed under a Creative Commons License.

Files Size Format View
Robert_Spliid.pdf 1.832Mb PDF View/Open Phd afhandling

This item appears in the following Collection(s)

Show simple item record