Resume:
|
Denne bog har i bund og grund et meget simpelt budskab: Verden er i
gang med en omstilling, hvis lige aldrig tidligere er set, og ignorerer man
den, risiker man at ens virksomhed dør. Formår man derimod at indstille
sig på de helt nye tankegange, som omstillingen kræver, er der et overflødighedshorn
af muligheder.
Den industrielle revolution forandrede vores levevilkår og samfund så
radikalt, at verdens befolkning eksploderede, og vi gik en tid med enestående
vækst i velstand i møde. Den digitale revolution bliver mindst lige
så gennemgribende som den industrielle.
Effekterne er allerede tydelige. Der er brancher, som eksisterede, dengang
i 1982, da Time Magazine udnævnte den personlige computer til »machine
of the year«, som er væk i dag, og vores bybillede har ændret sig markant
på få årtier. Der er ikke længere videoudlejningsbutikker på hvert
andet gadehjørne, pladeforretningerne er væk, bankernes engang så omfattende
filialnet er så godt som forsvundet, og Superman ville have svært
ved at finde en telefonboks at klæde om i. |