Working Papers (CVL)
Vis alle publikationer efter
Senest modtagne:
-
Koss Rasmussen, Rasmus (Frederiksberg, 2011)[Flere oplysninger][Færre oplysninger]
Resume: In CMS, debates on methodology have typically taken second stage to those on epistemology and ontology as the field embraced a plurality of methods. Recent work pushing for CMS to engage more strongly with mainstream theory, however, raises the need for a discussion on how to use methods recognizable to the mainstream in progressive ways. This paper seeks to remedy this lacunae by linking the concept of Critical Performativity (Spicer, Alvesson & Kärreman, 2009) to case study research and shows how case studies informed by Critical Realism (Easton, 2010a) can be generalized to “what could be” (Schofield, 2002). In this way, employing case studies in a progressive fashion may serve as a valuable means for a critically perfomative CMS to achieve greater impact through influence on mainstream theory building, business school education and management practice. URI: http://hdl.handle.net/10398/8298 Filer i denne post: 1
Encouraging_cases_Working_paper_2_.pdf (179.2Kb) -
Hvor svært kan det være?Hartmann, Mia Rosa (Frederiksberg, 2010)[Flere oplysninger][Færre oplysninger]
Resume: Der synes at være en tendens mod at beskrive offentligt lederskab som udspændt mellem forskellige hensyn. I ledelsesteori vinder ord som dilemmaledelse og paradoksledelse terræn. Det er stærke ord. Ord, som beskriver konflikter i mennesker og i grupper, modsætninger og sågar logisk umulighed. Samtidig har der siden 1990’erne været en tendens mod at løse lederskabets udfordringer med kompetenceudvikling, med inspiration fra Human Ressource Management. I samme tråd peger ledelseslitteratur, debatfora og mange ledere selv på nødvendigheden i at ruste fremtidens offentlige ledere; så den enkelte leder kan navigere under de spændingsfyldte vilkår. Den overbevisning kommer blandt andet til udtryk i et voksende antal uddannelsestilbud til lederne. Men er forståelsen af offentligt lederskab reduceret til et fokus på, at ledere skal kompetenceudvikles? Og er et fokus på at få rustet lederne i så fald et robust fundament for fremtidens offentlige lederskab? URI: http://hdl.handle.net/10398/8264 Filer i denne post: 1
OogI-02-2010-11-Memo1.pdf (168.8Kb) -
Are we witnessing an enchantment?Larsen, Bøje; Aagaard, Peter (København, 2006)[Flere oplysninger][Færre oplysninger]
Resume: The classical ideals of science can be seen as an example of the drive towards rationalisation in modern capitalistic societies. It is a specialized activity, based on sine ira et studio, modernism and a production orientation. Based on a case - the Holistic Learning Centre [name changed] situated in Copenhagen - we argue that a post-rational form of research activity is emerging which revert these features. We term this new type of research "enchanted research", "sciencetainment" and "Mode2-b research". The factors that facilitate this development include the boring style of conventional research, growing competition for research funds, more project funding compared to institutional funding and a demand for accountability. Countervailing forces also exist, however. URI: http://hdl.handle.net/10398/6766 Filer i denne post: 1
060901-bl 3. wp om enchantment.pdf (116.6Kb) -
[Flere oplysninger][Færre oplysninger]
Resume: Denne artikel handler om internationalisering af ledelsesteknologier/viden gennem casestudier. Med klare budskaber og empirske beviser, udgør casestudier ofte nutidens sande og autoriserede viden om, hvordan virksomhedsledere skal opfatte verden og hvad de skal indrette deres handlinger efter. Arbejdet med at skabe casestudier kan sammenlignes med at putte skibe i flasker; vores autoriserede og sande ledelsesviden er som skibene, fordi, når først vores viden er inde i flasken som en vedtaget sandhed ser det ud som om den altid har været der og altid vil blive der. Imidlertid er arbejdet med at skabe casestudier et minutiøst og fantasifuldt arbejde, der får arbejdet med at bygge skibe i flasker til at blegne. Det skyldes ikke mindst at arbejdet ikke sker på et hyggeligt bord med lup og pincet som man måske kender det fra scenen med Poul Reichardt i ”Olsenbanden”, men derimod udfolder sig i en kompleks videnskabelig arena med forskere, tekster og praktikere. I artiklen bliver casen SoftCorp betragtet som et laboratorium, hvilket længe har været et feltråb blandt forskere, når talen falder på refleksion omkring videns skabelse (Hacking 1992, Latour 1983, Latour & Woolgar 1979). Interessen kan også siges netop at baseres på den kendsgerning, at laboratoriet i sig selv er en central notation i vores forståelse af objektiv/sand viden og af forskningen og dens udvikling. I denne artikel er argumentet således at casestudiet er center for selv samme mekanismer og processer som laboratoriet, der skaber sand og objektiv viden og det netop er dette element der gør casestudiet til en vigtig aktør i internationaliseringen af (erhvervs-)forskningens videns skabelse. På baggrund af artiklen kan læseren derfor forvente at lære to ting: forvent at lære noget af forskere og ledelsespraktikere og forvent at lære meget om forskere og ledelsespraktikere. URI: http://hdl.handle.net/10398/6767 Filer i denne post: 1
105-2007.pdf (329.7Kb) -
Forskellighed og innovation del IIUhlenfeldt, Thomas; Hinz, Ole (København, 2006)[Flere oplysninger][Færre oplysninger]
Resume: I nærværende rapport belyses de konkrete muligheder og udfordringer der møder danske virksomheder i forbindelse med ansættelsen af nydanskere. Herunder ser vi nærmere på, i hvilket omfang etnisk diversitet overhovedet opleves som et relevant tema ude i virksomhederne, hvilke organisatoriske konsekvenser den øgede diversitet har medført, og i givet fald hvordan den søges håndteret. Sidst, men ikke mindst undersøges, hvorvidt virksomhederne formår at omsætte medarbejdernes forskelligheder til konkret innovation eller anden form for værdiskabelse. Rapporten bygger på casestudier i 11 danske virksomheder fra forskellige brancher. Den overordnede konklusion på disse studier er at langt den overvejende del af de adspurgte ledere i virksomhederne oplever ansættelsen af nydanskere som værende helt eller hovedsageligt problemfrit. De nydanske medarbejdere opleves således som en særdeles stabil og samvittighedsfuld arbejdskraft som assimileres relativt problemfrit ind i den eksisterende virksomhedskultur. I enkelte tilfælde har ansættelsen af nydanskere dog krævet forskellige tiltag og tilpasninger af varierende omfang fra lidt mere lederopmærksomhed til mere omfattende programmer. Samtidig fremhæves især sprogvanskeligheder som en væsentlig udfordring. Derudover er det for ingeniørvirksomhedernes vedkommende ofte vanskeligt at oversætte en udenlandsk ingeniøruddannelses kompetencer til danske forhold. Personaleafdelingernes evne til at vurdere disse nydanskeres kvalifikationer er i disse virksomheder kritisk. I rapporten præsenteres afslutningsvis en model som beskriver tre forskellige måder hvorpå nydanskere kan bidrage til virksomheders værdiskabelse. URI: http://hdl.handle.net/10398/6762 Filer i denne post: 1
integrationsrapport-II.pdf (180.2Kb)
